walk-and-talk heartishome Thisted

Walk and talk og vinterbadning

Walk & talk

Denne måned er jeg startet på en ny tradition. Hver morgen mødes jeg med en god ven ved Søbadet ved solopgang og tager en dukkert i det koldeste kolde. Og wauw det er fedt. Vinterbadning er jo slet ikke nyt for mig. Har badet de sidste 7 år. Men kontinuiteten i at gøre det dagligt og fra morgenen af, er noget af en energi booster. At stå op fra de varme dyner trække i bikinien føles lidt surrealistisk, når jeg så kigger ud af vinduet ud på sne og frost. På med overtrækstøj og hue og vanter og så af sted. Nogle dag er der den smukkeste solopgang andre bare lidt gråt i gråt og helt fuldstændig fantastisk alligevel. Jeg er hooked. Ofte følges vi ad hjem og får os en lille walk and talk. Og jeg glæder mig allerede til i morgen. For tiden er vandet minus 2 grader, og slår sammen om skuldrene som en “varm dyne”;)

Selvhjælpsbog

Bagefter kan jeg lide at gå en tur med hunden i Christiansgave. Eller fylde badekaret med dejlig varmt vand og ligge og tø lige så stille op. Dobbelt nydelse. For det meste læser jeg en god bog. Den senere tid er jeg så småt ved at læse mine egne bøger, nemlig mine dagbøger som er fyldt med spændende episoder, indsigter og andet sjovt. De danner alle sammen baggrund for den proces, jeg har været gennem de sidste år, og den proces danner igen baggrund for den bog, jeg skriver på. Som er en slags The book before the book. Jeg ønsker at udgive en bog, måske en slags selvhjælpsbog, som omhandler min proces og som jeg forventer kan være en hjælp eller inspiration for andre, som også er på en rejse fra et liv med mange ups and downs til et liv i fred, glæde og kærlighed. Jeg har gennem noget tid fulgt med på en side omkring forfatterdrømme for at lære mere om, hvordan jeg kan gribe skrivningen an, det er meget interessant og jeg er også tilmeldt Forfatterdrømmes skriveskolen🙂

Skrivning som terapi

Det er en fantastisk terapiform for mig at skrive. Alle indsigterne vælter ud af mig og ned på papiret. Transformationen sker i det jeg skal sætte ord på det, som sker indeni mig ved en given situation. Absolut mit bedste bud på at lære noget om sige selv. Skriv om det, hvis du kan lide at skrive. Det er spækket med aha-oplevelser.

Walk and talk

Sidste nye skud på stammen indenfor terapiformer, jeg tilbyder, er walk and talk. Det bedste kombineret i èn og samme terapi – at være i naturen, bevægelse og samtale. What´s not to like? Og det bedste af det bedste mine klienter elsker det, også.

Vi går som regel i nærområdet og har te eller varm kakao med, hvis vi får lyst til at sidde lidt undervejs. Snakken går lystigt. Og der er tid til eftertanke, refleksioner, aha-oplevelser. Og vidste du, at kreativiteten øges med op til 60 %, når du går samtidig? Det vil sige, du har adgang til andre dele af hjernen, og mulighed for at træde ud af de vanlige tankemønstre og erstatte dem med nye og mere visionære tanker.

 

 

Følg mig på Instagram Heart_ishome

Facebook Heartishome

Kærlig hilsen Iben Kronborg

Sygeplejerske og alternativ behandler

Du kan altid ringe til mig for en uforpligtenede gratis samtale