Tillid. Personlig udvikling.

Tillid

Tillid

 

Tillid til livet. Døre åbner sig overalt. Love is all around. Hvor er jeg glad for at være her, lige her og nu. Der sker så meget spændende i livet, når jeg tør tillade verden og mennesker at komme tæt på. Jeg elsker at min åbenhed og ærlighed, skaber nye dybe, nærende venskaber og relationer på kryds og tværs af alder, interesser og alt mulig andet. Det er så dejligt.

Hver morgen vågner jeg med en dyb indre fred og tillid. Tillid til at verden er et godt sted at være, at universet vil mig det godt. At alle gør deres bedste. Som jeg læste på en gravsten på den gamle kirkegård i Thisted, som jeg passerer hver dag på vej til min morgendukkert sammen med en god ven.

På stenen står der ”han gjorde, hvad han kunde”. Det lyder så sandt, som det står skrevet. Jeg tror faktisk, det er sådan, vi alle gør, hvad vi kan. Ingen gør jo, hvad de ikke kan.

Nogle gange kan jeg da godt tænke, hvad er meningen med alt det her? Hvad er det, livet går ud på? Og så fatter jeg det igen. Det går ud på kærlighed. På alle måder i alle relationer. Keep it simpel.

Betingelsesløs kærlighed

Har lige lyttet til et spændende indslag med Alberto Villoldo. Shaman, forsker og meget interessant menneske at lytte til. Han taler om at elske betingelsesløst både sig selv og andre. Det er der jo som sådan ikke noget nyt i. Men det kan være en svær en – faktisk er den med at elske sig selv, den som oftest volder problemer. Rumi siger om det – love your worst enemy – ”your worst enemy is hiding within yourself, and that enemy is your nafs or false ego”. Du er din egen værste fjende. Din værste fjende bor i dig, og er dit falske ego. Det ego som taler til dig hele tiden, om så siger alt muligt skørt som, “det kan du ikke”, “det der er dumt”, “det er for farligt”,”du bliver til grin”, “du er mærkelig”. “det kan du gøre bedre”………Det ego har ikke ret. Du er fuldstændig fantastisk. Og har altid været det. Altid elsket.

Talte med en veninde om det i dag. At vi var glade for, hvor lagt vi er nået i selvudviklingen, at vi i dag kan se, det er os selv, som har stillet urimelig høje krav til os selv. At vi til alle tider har været meget mere large overfor andre end overfor os selv. Heldigvis er det slut nu. Det med at være min egen værste fjende. Jeg har sluttet fred med at være mig. At jeg ”gjorde hvad jeg kunne”. At jeg altid gør, hvad jeg kan. At der ikke er nogle fejltagelser, at alt hvad jeg gør og oplever er en del af det at være mig og en del af min livsbane. What has always meant to be. Hvilket leder tanken hen på en af mine yndlingsbøger. Alkymisten af Paulo Coelho. Absolut læseværdig.

Livsrejse

Hvis min livsrejse og tilgang til livet på nogen måde inspirerer dig. Og giver dig lyst til at dykke ned i dine overbevisninger, dine mønstre og lære dig selv bedre at kende, vil jeg med glæde være din coach på rejsen.

 

Kontakt mig på 61695406 for en gratis uforpligtende samtale.

 

Kærligst Iben

Hvis du har lyst til at arbejde med tillid gennem lydfil er her en smagsprøve