Hvad er tankefeltterapi?

Tankefeltterapi er en hurtig metode, der giver øjeblikkelige resultater

Der kræves ofte kun få behandlinger for at opnå den ønskede forandring, som sædvanligvis er vedvarende. 1-3 behandlinger er ofte tilstrækkeligt til de fleste almindeligt kendte psykologiske og følelsesmæssige problemer. Ingen andre tilgængelige behandlingsformer, traditionelle, komplementære eller alternative kan siges at have den samme succes, hastighed og fuldendelse.

Man forestiller sig, at alle mennesker har mellem 2.000-10.000 traumer, og de er lagret i kroppen på forskellig vis. I det som kaldes et tankefelt. Traumer er noget som du har oplevet som værende svært, smertefuldt, uoverskueligt, grænseoverskridende eller farligt, disse har lagret sig i din krop i et tankefelt. Ved at banke på meridianbaner og genkalde situationen kan man forløse det, som ligger i disse tankefelter. På en nem og rolig måde.

Hvad er effekten af en tankefeltterapi session?

Hos Heartishome som du finder i Thisted starter vi altid med en samtale omkring, hvorfor du er kommet, og hvad du ønsker hjælp til. Derefter ligger du på en massagebriks, og jeg tapper/banker på forskellige punkter på meridianbaner, mens jeg guider dig gennem sessionen med spørgsmål til det ubehag, du mærker i din krop relateret til det emne, du ønsker behandling på.

Efter en god times tid er det tid til at runde af og ofte er effekten en mærkbar indre ro, ny indsigt, nye handlemuligheder og en anden mere nuanceret oplevelse af det som tidligere føltes tyngende, uoverskueligt eller meget svært.

En TFT session varer normalt 60-90 minutter.

Egne erfaringer med TFT:

Jeg har selv lavet TFT på mig selv masser af gange. Min erfaring er, at det er et fantastisk redskab til at fjerne ubehag på både akutte og gamle traumer. En vellykket behandling vil føre til lethed i kroppen, ro i sindet og indre fred.

EKSEMPEL: Jeg anvendte TFT på mig selv på et tidspunkt, hvor jeg lige var blevet truet på livet af en borger i mit job som sygeplejerske. Jeg bankede alle punkter i 5-10 minutter, og bagefter havde jeg det som om:”ja, han vil slå mig ihjel og hvad så?” Ubehaget var væk. Der var ingen uro, ingentin. Jeg var selv ret overrasket, over at angsten forsvandt på kort tid.

TFT er ligeledes et fantastisk redskab til at reducere smerten fra gamle traumer/oplevelser. Min erfaring er at jo sværere traumer der er tale om, jo mere er der brug for en terapeut til at guide dig igennem processen. Det som egentlig sker er, at tankerne omkring det, som er sket bliver mere ubetydelige. Du vil stadig erindre det, som har gjort dig ked af det, såret eller andet, men det vil ikke længere have nogen nævneværdig betydning for dig at tænke på det.

Vil du være fri, fredfyldt og let?

Så er TFT noget for dig.

Føler du dig fastlåst, trist og uoplagt?

– så er der måske noget, som tynger dig og stjæler din energi?

Du kan få forløst svære følelser og slippe for at blive aktiveret/trigget af de samme situationer igen og igen.

Du får et lettere og mere frit liv, fordi du ikke har din energi bundet af gamle tankermønstre og traumer, som på ingen måde gavner dig.

Du finder fred med dig selv og dit levede liv.

Du får sat fokus på noget af de områder i dit liv, som igen og igen skaber problemer for dig. Ofte er der 3-5 hovedtraumer, som går igen, og når du møder problemer, som er beslægtet med disse aktiveres/trigges du. Det kan meget ofte være problemstillinger, som er grundlagt allerede da du var ganske lille, og så er det ret bøvlet at blive ved med at reagerer som en tre-årig igen og igen 20, 30, 40, 50 år efter – fremfor at få noget gjort ved den overbevisning, som gør, at du bliver trigget, hver gang du møder f.eks. en sur dame, som minder dig om dengang du var tre år gammel og fik skæld ud af din mor, for noget du ikke engang havde gjort.

TFT er en naturlig metode

Når TFT anvendes til at løse problemer behandles den grundlæggende årsag til problemstillingen. Kroppens energisystem bliver afbalanceret og negative følelser sættes fri. Således bliver der skabt adgang til at kroppens naturlige helbredelsesevne kan sætte ind.

Med Tankefeltterapi er der udviklet en alternativ behandlingsform og en naturlig healingsmetode, som er enestående og måske den mest effektive og gavnlige indenfor alternativ og/eller komplementær behandling. Og ifølge Lars Mygind, den danske foregangsmand på området er det også den hurtigst voksende alternative terapiform i verden.

Eksempler på tilstande/problemer, som kan afhjælpes med TFT

* Lavt selvværd, som er en tilstand op mod 99% af alle sloges med i perioder af deres liv.

* Angst og panik – at give slip på angst og bekymring

* Stress management – håndtering af stress ved finansielle forhold

* Problemer i forhold til andre – kolleger, partner, familie

* Misundelse, jalousi og “Kærlighedssorger” – ændre mønstre i forhold til andre

* Evindelig udsættelse af problemet eller opgaven, at overkomme frygt og konfliktskyhed

* Depression

* Tvangstanker og besættelse

* Sukkertrang

* Akutte traumer

* Vrede og raseri

* Sorg

* Social angst

* Angst for at tale til forsamlinger

* Højdeskræk

* Flyskræk

* Tandlægeskræk, angst for scanning og andre medicinske procedure

* Alle almindelige fobier

* Fysisk smerte – at håndtere kronisk smerte eller sygdom

* Afhængighedsproblemer – medicin, alkohol, sukker

* Vaner i forbindelse med afhængighed

* PTSD – Post Traumatic Stress Disorder

* ”Sceneskræk” – eliminering af eksamens angst eller nervøsitet ved interview

* Selvudslettende adfærd – manglende selvsikkerhed

* Irrationel skyld

* At opnå den rette kropsvægt, overvægt, spiseforstyrrelser

* Manglende mod til at følge sine drømme

* Ordblindhed, talblindhed

* Søvnproblemer

Hvordan kan TFT/EFT hjælpe dig?

Tankefeltterapi (TFT) er en effektiv hjælp og komplementær tilgang til medicinsk og psykologisk behandling. Det kan være derfor være hensigtsmæssigt at fortælle din læge eller psykolog, at du anvender TFT behandling.

TFT har aldrig været tiltænkt at erstatte medicinsk behandling eller til at behandle alvorlige psykologiske tilfælde, men er tænkt som et meget virkningsfuldt bidrag med det formål at hjælpe ethvert menneske til at få det bedre.

Kender du det, du har det egentlig meget godt, men alligevel er der noget som ikke er helt som det skal være? Du vil gerne have det bedre end bare nogenlunde. Så er du formentlig klar til at grave et spadestik dybere og arbejde med dig selv for at få det bedre.

Kærligst Iben

Kontakt mig på 61695406 for tidsbestilling eller en uforpligtende gratis snak om, hvad du har brug for hjælp til. Sammen finder vi ud af, om jeg er den rette hjælper for dig.

kontakt@heartishome.dk

Læs mere om tankefeltterapi

Hvad er TFT/EFT(Tankefelt terapi/ Emotionel frigørelsesterapi)?

Hvor stammer TFT fra? TFT blev egentlig opdaget ved lidt af en tilfældighed, af psykologen Roger Callahan, som i længere tid havde behandlet en kvinde med svær angst for vand. Der var ikke noget at det han plejede at bruge, som havde effekt, så han forsøgte sig frem med at tappe/banke på meridianbaner, og det viste sig effektivt, så effektivt at kvinden blev sin vandskræk helt kvit. En videreudvikling af disse opdagelser er det, vi i dag kender som TFT.

TFT er en traumeforløsningsteaknik, som er så simpel at alle kan lære det – også børn. Det lyder for nemt til at være sandt, tænker du måske, men ikke desto mindre er det korrekt at mange mennesker dagligt hjælpes over svære traumer og problemer i deres liv blot ved at banke på meridianpunkter i ansigtet og på hænderne.

Heartishome. Refsvej 17, Thisted.