Indlæg

Iben Kronborg

Hjemmebehandling Heartishome

Hjemmebehandling Heartishome

Heartishome tilbyder hjemmebehandling.

Ordet hjemmebehandling sættes nok ofte i forbindelse med mennesker, som er svært fysisk syge eller på anden måde ikke har mulighed for at komme til behandling på f.eks. sygehuset, genoptræningscenteret og lignende steder. Hjemmebehandling Heartishome dækker over det tilbud, jeg har til mine klienter som af forskellige grunde ikke har mulighed for at komme til Heartishome.

Jeg har opdaget der er flere af mine klienter, som har svært ved at tage initiativ til at komme til behandling. At de har behovet og ønsket, men ikke kommer afsted. Det skal være let at få hjælp, derfor har jeg et tilbud, som går ud på at komme til dig derhjemme. Trygt og godt hjemme hos dig.

I hjemmet foregår samtale og/eller behandling såsom TFT(tankefeltterapi), NADA, healing på samme vis som hvis du kom til Heartishome.

 

Hvem er tilbuddet om hjemmebehandling egnet for?

Mennesker med svær angst, social angst, social fobi.

Mennesker som har svært ved at køre med offentlig transport.

Mennesker som bor, hvor der ikke er mulighed for at komme til behandling uden det indbefatter væsentlig transport tid.

Mennesker med fysiske eller psykiske handicaps, som gør det vanskeligt at komme til behandling.

Mennesker som er svært syge, evt. i terminalfasen, og som har brug for lindring af smerter, angst og lignende.

Mennesker med demens.

Ring 61695406 hvis du gerne vil vide mere om hjemmebehandling med det samme.

Jeg håber meget, du vil gøre brug af tilbuddet om hjemmebehandling eller hjælpe dine nærmeste med at opdage muligheden, hvis de har brug for hjælpen.

Kærligst Iben

 

 

Angst og tankefeltterapi

Angst og tankefeltterapi

Angst og tankefeltterapi.

Med tankefeltterapi har jeg opløst den grundlæggende angst, som jeg havde liggende i min krop, som jeg egentlig først registrerede bevidst, da jeg var omkring 45 år!

Angst er en overset ”sygdom”

Angst er jo ikke nødvendigvis en sygdom. Der er bare rigtig mange mennesker, som lider af en slags “hengemt hverdagsangst”, og det gør et liv i glæde, tillid og harmoni vanskeligt. Og får mange til at gøre alt med livrem og seler, for hvad nu hvis……..Men det er muligt at slippe angsten og genvinde tilliden. Jeg har gjort det, og mange andre har.

Jeg kan også hjælpe dig til et fredfyldt liv med tro på fremtiden og tillid til den verden, du er en del af. Du har overlevet til i dag, så du er en stærk person, og du har alle muligheder liggende foran dig, hvis du tør tage springet og kigge dine ”angstmonstre i øjnene” og LEVE….

Med tankefeltterapi er det muligt at finde årsagen til din angst og forløse den. Det forgår på den måde, at der tappes på meridianbanerne samtidig med, der siges bekræftigelser. På den måde går vi ind på celleplan og opløser traumet derfra.  Traumerne kan sidde som perler på en snor som hjertemuslingerne også afspejler. Opløses det allerførste “traumechok” vil de, som er stødt til senere i livet, (som er relateret til dette, og som du sidenhen er blevet aktiveret på, fordi din krop husker den slags situationer, som meget ubehagelige), også opløses.

Hvad har hjertemuslinger med sagen at gøre?

For mig betyder de noget helt særligt. De ligger i perioder i overflod langs kysten i Thisted. Det er et smukt og fascinerende syn. Jeg elsker at kigge på dem og fandt en dag disse, som alle stadig kunne lukkes i. Det er, hvad jeg oplever mange mennesker gør – lukker deres hjerte i, når de bliver såret eller på anden vis kede af det. Så lukker hjertet i. I en sådan grad at det er svært at åbne igen. Hjertet kan lukke i af mange årsager, f.eks. hvis man føler sig svigtet, udsættes for overgreb, lavt selvværd, mobning, utroskab og mange andre årsager. Det er naturligvis individuelt.

De senere år har der været meget hjerteåbnende energi i spil, og det bliver sikkert bedre og bedre rundt om. For mit eget vedkommende er det i hvert fald sådan, at jeg nu har åbnet mit hjerte helt for alt det gode, der er til mig i livet. Mit hjerte har været lukket delvist ned grundet svære traumer i barndommen og andre ting i voksenlivet. Men over de senere år har jeg virkelig åbnet op, og genvundet tilliden til verden og livet. Universet og alt det, som er i denne verden. Det har gjort, at jeg kan leve et meget fredfyldt liv uden frygt.

Forleden kørte jeg gennem min barndoms by og mærkede da, hvor bange jeg havde været som barn. Jeg var bange for alt. Det vidste jeg egentlig ikke før nu i mit voksenliv. Og på selvsamme tur kunne jeg konkludere ”jeg er ikke bange mere”. Herligt og dejligt at opdage næsten på samme overraskende måde, som da jeg konstaterede, at jeg havde angst for nærmest alt i livet.

 

Kontakt mig på 61695406, hvis du vil vide mere om, hvad jeg kan tilbyde eller læs om tankefeltterapi på min hjemmeside.

Kærligst Iben

Du kan også følge mig på Instagram

Facebook Heartishome

 

Tankefeltterapi i naturen

Jeg er taget på yoga retreat på Bali eller er jeg?

Yoga skaber centrering og fokus

Ja, det ville ikke være så tosset at være på yogaretreat på Bali, men det er jeg nu ikke. I stedet laver jeg yoga på min måtte i soveværelset med en skøn udsigt til haven og stearinlys tændt. Ja og faklen på terrassen brænder også lystigt i denne mørke tid. Smukt og livsbekræftende med levende ild. Min morgen starter med kundalini yoga og jeg supplerer gerne med Tankefeltterapi. En rigtig god start på dagen

Kundalini yoga

Jeg følger en dejlig kundalini yoga praksis guidet af Nickoline Camille. Og hun har faktisk yoga retreats til Bali, indimellem. Så jeg leger, jeg er på Bali. Ikke at det mærkedes sådan, da jeg skulle i poolen(Fjorden) i dag. Tror det var lidt køligere. Men humøret var højt og bare tanken om Bali gjorde godt. Palmer og lunkent vand, bølgeskvulp og azurblåt vand. Vandet i Fjorden var mere grønligt. Dejligt anyway. Men det var det yoga, vi kom fra.

Hver morgen starter jeg med et yoga sæt bestående af flere forskellige øvelser. Det grounder, centrerer og skaber fokus en virkelig skøn start på dagen. Skulle det være helt rigtig skal det egenlig laves inden 06.00. Det når jeg nu ikke hver dag. Men lidt op ad dagen er også okay, for mig.

Forinden har jeg tappet på et emne, som jeg finder relevant for dagen. Tapping er tankefeltterapi. For dig som ikke kender til det, er det en let måde til at forløse ubehag i kroppen og tankerne. Jeg bruger det mest præventivt og til at få et endnu bedre liv. Tidligere har jeg brugt det til situationer og traumer, som var virkelige svære for mig. Og det er blandt andet den slags, jeg kan hjælpe dig med i Heartishome.

Tankefeltterapi

Ønsker du et liv, hvor du er fri af angst og gamle traumer? Så kan tankefeltterapi være vejen for dig. Tankefeltterapi kan hjælpe dig til at slippe bekymringer, frygt, uhensigtsmæssige handlemønstre og gamle traumer. Min egen praksis er at jeg hver morgen tapper med på en guidet TFT af Dawson Church. Han har et gratis forløb på dette link kan anbefales. Jeg står selvfølgelig til din rådighed, hvis du ønsker min hjælp med Tankefeltterapi. Min erfaring er, at det er godt at starte hos en terapeut og få arbejdet i dybden og derefter vedligeholde sit velbefindende med daglig tapping derhjemme.

Har du brug for at dele dine bekymringer med mig og få løsnet op for alt det, som fylder indeni og få et lidt lysere blik og håb for fremtiden, så ring endelig for en session eller book en tid til en samtale, så finder vi sammen ud af, hvad der skal til, for at du igen kan finde ro og tryghed i livet.

Her under nedlukningen i Nordjylland – sidder der måske mange tilbage i de små hjem, ensomme og kede af det. Forvirrede og angste med frygt for fremtiden. Til jer kan jeg blot sige – der er hjælp at hente. Du kan som altid træffe mig på telefonen. Jeg laver meget gerne telefonsessioner, hvis det er vanskeligt for dig at møde op i Heartishome. Hjemmebehandling er også en mulighed.

Du træffer mig på 61695406

Kærligst Iben Kronborg

Facebook Heartishome

Instagram Heart_ishome

 

Heartishome på tur

Heartishome – Alternativ behandling – Sygeplejerske

Fokus i Heartishome er menneskers trivsel og indbyrdes relationer.

Hvordan kan der skabes mere livsglæde og heling af de gamle mønstre, som spænder ben for dig og får livet til at gøre ondt?

Hvilke klienter henvender Heartishome sig til?

Mine klienter henvender sig typisk med problematikker som stress, udbrændthed, interpersonelle konflikter, skilsmisse, samlivsproblemer, lavt selvværd, depression, præstationsangst, følelsen af ikke at slå til som forælder, kæreste, ægtefælle, kollega. Barndomstraumer – fra en opvækst i en dysfunktionel familie eller en helt “almindelig” familie.

Har du en medfødt særlig sårbarhed og/eller er særlig sensitiv, vil det som andre ikke påvirkes af måske gå lige ind i dit system og påvirke dig i en grad, som andre ikke forstår – det er ikke en sygdom – det er bare dig. Og der er hjælp at få.

Al samvær mellem mennesker er kommunikation. Hvordan er vi sammen, hvordan taler vi sammen, og hvordan påvirker det os? Nogle gange skal der så lidt til, for at løse op på gamle sager, som er gået i hårdknude.

Tankefeltterapi, healing og NADA-øreakupunktur.

Er nogle af de behandlingsmetoder du vil møde i Heartishome. Jeg arbejder meget intuitivt og anvender forskellige teknikker alt afhængig af, hvad jeg vurdere er det bedste for dig, og hvad du selv ønsker. Samtale og bevidstgørelse er en stor del af behandlingen. Når man bliver bevidst om sine mønstre, handlinger og livsstil er det lettere at gøre en aktiv indsats for at ændre på det, så det bliver bedre på alle måder.

Jeg brænder for at hjælpe dig, som har lyst og mod på personlig udvikling. Dig som er klar til at slippe gamle traumer og overbevisninger, som ikke længere tjener dig. Dig som har brug for kærlig støtte og vejledning til at få øje på dine mange ressourcer og muligheder i livet.

Hos Heartishome er det altid dig, som er i centrum og sammen finder vi ud af, hvad der er det væsentligste at arbejde med lige her og nu. Symptomer som hovedpine, ondt i ryggen, mavepine, muskelspændinger osv. dækker ofte over nogle dybereliggende ubalancer, og når de bearbejdes opløses de fysiske symptomer helt af sig selv.

Jeg har gennem min mange år i psykiatri oparbejdet en stor viden om psykiske lidelser, såsom angst, depression, OCD, afhængighed, PTSD, personlighedsforstyrrelser, skizofreni, spiseforstyrrelser, traumer m.m.

Jeg arbejder også med healing. Under healing får jeg ofte clairvoyante beskeder. Enkelte af disse beskeder formidler jeg videre til dig efter behandlingen, såfremt jeg oplever, det vil være en hjælpe for dig at blive bekendt med det. Dette er ment som en hjælp til dig, så du måske kan få klarhed over noget, som du er fyldt af og skal handle på. Eller noget du drømmer om. Noget som du er optaget af uden helt at vide det selv.

Hvordan virker healing?

Under healing frigøres energier, som er stagneret, og der skabes flow i krop, sind og sjæl.

Alternativ behandling til børn

Jeg behandler også børn. Som udgangspunkt skal den voksne, som henvender sig omkring barnet selv have minimum én behandling i klinikken, inden jeg behandler barnet. Da barnet ofte er symptombærer af noget den voksne/forældre ikke har taget sig af i sig selv.

Lidt om mig. Alternativ behandler, sygeplejerske og livsnyder

Jeg elsker arbejdet med mennesker og har i mange år fungeret som sygeplejerske på primært socialpsykiatriske boformer. Det alternative har vundet mere og mere ind i mit liv. Og fylder så meget, at jeg har lyst til at dele ud af den viden jeg har opnået og hjælpe mennesker, som kan have glæde af de behandlingsmetoder jeg arbejder med.

Jeg holder mig selv i form og balance med kundalini yoga, TFT, NADA, træning i Loop, meditation, vandringer i naturen alene eller med venner. Sociale arrangementer som teater, musik, retreats og overnatning i shelters står højt på min ønskeliste. Læsning er en daglig glæde.

Det var lidt om mig og Heartishome. Føler du dig inspireret, er du meget velkommen til at kontakte mig for samtale eller behandlinger. tlf 61695406.

Hvor finder jeg Heartishome?

Heartishome ligger i dejlige lyse omgivelser midt i Thisted med Christiansgave byens park som nærmeste nabo. Tæt på Nationalpark Thy. En af mine absolut favorit destinationer til vandreture. Himmel, hav og luft, det er sagen og god medicin mod næsten hvad som helst.

Kærligst Iben

Facebook Heartishome

Instagram Heart_ishome