Indlæg

Heartishome pilgrimsvandring

Pilgrimsrejse

Pilgrimsrejse

Pilgrimsrejse = personlig udvikling.

Iben retræteleder

Heartishome retræte

Sidste weekend stod den på vandretur med rygsæk sammen med en veninde og hendes datter. Målet var shelteren ved Tæbring kirke. Tæbring kirke er en pilgrimskirke. Vi gik nogle dejlige timer langs fjorden fra Dragstrup Vig til målet Tæbring kirke. Her installerede vi os i shelteren. Og min veninde gik i gang med at tilberede aftensmad, mens vi andre nød det og gjorde lidt her og der…..Vejret var blæsende og råkoldt. Da maden var klar, var vi også blevet klar til at rykke i læ ved kirkegårdsmuren. Hvor solen stadig skinnede ned på os.

Da solen gik ned, blev der så koldt, at vi måtte nytænke vores overnatningsplaner, og de blev lynhurtig til, at så var det kirken, som blev vores shelter. Må man egentlig det? Vi vidste det ikke, men da kirken er døgnåben, og der ikke står, man ikke må, så tænkte vi hellere sove rimelig godt og lunt og bede om tilgivelse, hvis det ikke er tilladt end fryse halvt ihjel i den stormomsuste shelter med udsigt til frostgrader. Og jeg tænkte højt…”vi må da kunne sove i Guds hus, alt andet giver ingen mening”.

Sådan gik det til, at jeg sov i en kirke for første gang. Det var helt stille og roligt, ja, hvad ellers?…selvom vi da lige strejfede et par enkelte gyserhistorier inden sengetid. Siden har jeg opdaget i denne artikel i Nordjyske om kirker på Mors, at det er tilladt at sove i kirken i Tæbring. Om morgenen havde min underbevidsthed ellers spillet mig et puds, ved at jeg drømte, at vi vågnede op midt i en kirkekoncert, hvor musikerne jammede, mens vi stadig sov, og de løftede rundt på kirkebænkene og da ikke kunne forstå, vi lå der og sov, når de skulle spille koncert.

Hvad betyder pilgrim?

En pilgrim (lat. peregrinus: fremmed) er oprindelig et menneske, der af religiøse grunde foretager en rejse, det kan være til et helligt sted, en hellig kilde, en helgengrav, for at få hjælp, for at gøre bod eller af taknemlighed. Sådan kan jeg læse i Pilgrim Mors program – 7 dages pilgrimsvandring. Jeg har selv været søgende gennem en årerække. Og det seneste år har jeg besøgt Thisted kirke hver søndag, så vidt det var mig muligt. Jeg nyder de dejlige stunder i kirken med Thisted Drenge-Mandskor og de skønne og opløftende gudstjenester, som giver mig så meget mening. Og altid passer perfekt ind i de spørgsmål jeg personligt er optaget af lige den søndag. Jeg tror, jeg må begive mig ud på Pilgrim Mors. Den har kaldt på mig i flere år, men hver gang har der været noget, som gjorde det ikke blev. Næste år, snart må det blive, måske uge 26 i år, hvor ungerne er på ferie med deres far……..Nogle der vil gå med?

Stilleretræte Ådalen Randers

Den kommende weekend tager jeg af sted til endnu en stilleretræte på Ådalen. Tror det er min 4. eller 5. gang. Og absolut ikke sidste. Jeg elsker den ro, der er og det at samles i en gruppe, som i stilhed tager på en indre rejse med sig selv og Gud. Denne gang får jeg følgeskab af en af mine bedste veninder, det gør det hele endnu mere magisk. Hvis du har lyst, er det en ultimativ gave til dig selv at tage sådan et par dage i stilhed. Der sker en utrolig udvikling, og du får kendskab til endnu flere sider af dig selv. Virkelig anbefalelsesværdigt. Og vi bliver beriget med lækker mad og forkælelse for alle sanser i form af æstetiske omgivelser, fred og ro og den smukkeste udsigt over marker og en flot løvskov lige bag Ådalen Retræte.

Retræte med Heartishome

Har du lyst til at dykke dybere ind i hvem du er, og hvad der er dit livsformål, så vil jeg gerne invitere dig med på retræte sammen med Heartishome. Alle retræter er udviklet med henblik på at gøre det allerbedst for dig. Så de er sammensat ud fra dine ønsker og behov. Jeg vil glæde mig til at være sammen med dig på rejsen. Kontakt mig på 61695406 – hvis du er nysgerrig på en retræte.

Kærligst Iben

Light language-lyssprog-heartishome

Shelter i Thy

Hvad får jeg ud af 2 dage i shelter i en skov i Thy?

Følelsen af absolut frihed.

Ingen tidsplan. Ingenting. Blot væren. Sidde ved bålet og stirre ind i flammerne, spise en lækker ret tilberedt over bål. Vågne til lyden af fuglefløjt og solen som titter ind under taget på shelteren.

Ligge på bordet udenfor og lytte til en fantastisk fuldmåne meditation på min telefon. Være i et med alt omkring mig. Total fred indeni. Mens min sheltermakker laver yoga på terrassen. Et fint samspil. Der er tid til mange, gode og dybe samtaler. Tid til at lytte til hinanden og skovens lyde.

Gåtur

Smukke gåture i det spirende forår, hvor alt pibler frem fra jorden og små grønne blade på træerne. Med et øje for godt småt brændbart til mit næste bål. Tid til refleksion. Hvad vil jeg med mit liv? Hvad elsker jeg? Hvad drømmer jeg om? Hvad er mit bidrag til verden? Hvad er den dybere mening med livet? Alle de store spørgsmål får lov at vende forbi, blive kigget på. Og venligt sendt videre indtil et nyt dukker op.

Hugge brænde

Følelsen af urkraft når jeg hugger brændet. Mærker hvor stor min styrke er. Stille meditation på en smuk skovstol jeg fandt(se billedet). Her indtaler jeg også min fuldmånemeditation på lyssprog – du kan lytte til den ved at klikke på linket lyssprog. Under meditationen ser jeg, hvordan min indre flamme, min indre ild bare vokser og vokser. Ser hvordan jeg gennem samværet med naturen, min åbenhed for universet heler mere og mere op og bliver den udgave af mig, som jeg altid har været, og som mange år har været gemt bag facaden. Gemt bag alle mulige ideer om hvordan jeg burde være, kunne være, hvad andre tænker om mig og alt muligt andet uvæsentligt. Jeg er den jeg er, og den jeg er kommet for at være.

Jeg elsker at være mig og mere og mere for hver dag, elsker jeg livet på jorden. Med alt hvad det indebærer af dejlige oplevelser og svære oplevelser. Jeg rummer og omfavner det hele, velvidende at det er livet. Jeg får mange nye indsigter og aha-oplevelser, mens jeg går der gennem den fugtige og regnvåde skov.

Skabe ild.

Tilbage på shelterpladsen nyder jeg øjeblikket. Det er rart at være tilbage, tænk sig at selv et lille sted som en shelter i en skov, så hurtigt kan føles som “hjemme”. Naturen er min ven. Og jeg nyder at gøre klar til aftensmaden ved at lave bål og lade varmen fra bålet varme mig og lyse op og gøre natten lun. Dejligt er det også at have en god ven, som venter i shelteren.

Jeg nyder nuet, og ved der ikke noget, der haster. Jeg er lige her, hvor jeg altid har ønsket mig at være.

I nuet.

 

Kærlige hilsener Iben

 

Tak til dig for at læse med. Det betyder meget for mig.

Retreat Heartishome National Park Thy

Retreat

Retreat sammen med Heartishome

Skal du med på retreat i Thy?

Jeg er klar. Jeg glæder mig til at være din ledsager og vejviser. Læs mere om retræte med Heartishome

Hvad er retreat eller retræte?

Retreat betyder oprindeligt tilbagetrækning. Og det er præcis formålet med en retræte. At trække sig tilbage fra det omgivende samfund. Trække sig tilbage og centrerer sig omkring sig selv – og i sin oprindelige form centrere sig i samtale med Gud.

Retræte hos Heartishome

Du kan tage på retræte alene eller sammen med en veninde?

Retræte hos Heartishome er selvforkælelse i højeste potens. Du vil få mulighed for at fordybe dig i dig selv og din indre proces. Din indre rejse. Frem mod din dybeste essens. Den du virkelig er. Du får mulighed for at slippe alle dine gamle overbevisninger såsom – jeg hører ikke til, jeg er ikke elsket, jeg er uønsket, jeg fylder for meget, jeg er forkert, jeg er dum, frygten for ikke at leve op til de andres forventninger, hvad tænker de andre om mig, frygten for det ukendte, frygten for ”nu bliver far sur”, så sker der  noget ubehageligt.

Du vil få redskaber og ideer til at holde dig selv i god form både fysisk og mentalt, hvis du engang imellem forfalder til de gamle mønstre, så du hurtigt og ganske let kan komme tilbage på sporet af det gode liv og det sjove, det lette, der hvor alting bare flyder som et stykke drivtømmer på vandet.

Hvor foregår en retræte?

I princippet kan en retræte foregå alle steder. Både ude og hjemme. Hos Heartishome forgår det ofte i Guds frie natur og gerne i bevægelse. Forskning viser at kreativiteten øges med op til 60 %, når man er i bevægelse – det vil sige, du har adgang til store dele af din hjerne, som ellers ligger ”ubrugt” hen. Det giver dig en masse fordele og muligheder for at opdage noget, du ikke ellers ville opdage og få ideer og handlemuligheder, som du ikke plejer.

Vi har mange steder at vælge mellem her tæt på hav, fjord, skov tæt på National Park Thy.

Kærligst Iben

Ringe 61695406 – hvis du vil tale om retræte eller bestille tid til behandling. Du kan også skrive til mig.

Kontakt Heartishome

Har du brug for at vide, hvem du skal på retreat med så læs mere om Iben

Sårbarhed og styrke. Balance

Sårbarhed – er det en styrke eller en svaghed at bede om hjælp?

Det kræver mod at vise sin sårbarhed

Sårbarhed kan lyde som et svaghedstegn, men er det det? De fleste syntes, det er helt i orden at andre beder om hjælp, men hvis det gælder dem selv? ja, så burde de kunne klare det selv. Moral er godt dobbeltmoral er dobbelt så godt, siges det. Jeg anser sårbarhed som en enorm styrke. For det kræver mod at være sårbar – at stille sig frem og vise sit inderste er meget følsomt og sårbart og mange mennesker afholder sig simpelthen for at modtage hjælp af frygt for at hele korthuset falder sammen, hvis man først åbner for posen.
Nogle gange tror vi, at vi skal klare alting selv. At vi burde kunne tage os af os selv og alle andre på en forsvarlig måde, bare fordi vi er voksne eller arbejder med at tage os af andre mennesker i det daglige. Det er faktisk ikke meningen, vi skal kunne alting selv.
Det er okay at tage mod hjælp. At dele sine bekymringer, sin angst, vrede, mistillid, sorg eller hvad der tynger med en anden.
Hvis der er problemer med bilen, kører de fleste af os bilen på værksted, og får mekanikeren til at kigge på det og løse problemet. Hvis bilen mangler benzin eller olie fylder vi på…..Men hvad med dig selv?

Hvornår får du fyldt tanken op og ladet batterierne?

Tømt hovedet og brystet for det, som tynger dig? Og skal du være helt overloadet eller under gulvbrædderne, før du siger JA til dig selv og får hjælp? Jeg mener, du skal komme, før det er så slemt, at du har svært ved at se dig ud af problemerne – af kærlighed til dig selv og dem du elsker.

Hvis du ikke tager dig af dig, er du ikke til meget hjælp for andre – for det er alt for svært at hælde fra en tom kande. Hjælp dig selv før du hjælper andre. Fyld dig selv op – så du har noget at give til dig og andre.
Jeg vil med glæde hjælpe dig med at “rydde op i dit indre” og finde mere overskud i hverdagen og livet. Sig ja til din sårbarhed og start der, hvor du virkelig kan gøre en forskel, nemlig med dig selv.
Kærlig hilsen
Iben🥰

Hos Heartishome beliggende midt i Thisted tilbyder jeg TFT, NADA øreakupunktur, gåterapi, retræte og healing samt samtaleterapi.

Personligt lader jeg op i naturen. National Park Thy er et af mine fortrukne rekreationsområder. Her nyder jeg lange gåture med gode veninder eller alene. Sover i shelter. Bader i havet og fjorden året rundt. Står på paddleboard i Thisted ro- og kajakklub og er ved at lære at surfe. Vand er lige mig.
Følg mig evt. på Instagram Heart_ishome.dk
Facebook Heartishome