Indlæg

Mulighedernes land - Heartishome

Sommerjob Kunstforeningen Det Ny Kastet

Sommerjob

Det Gamle Rådhus Thisted

Mulighedernes land – Heartishome.

Hvor går man hen, når man er søgende?

Jeg går med det, der føles sandt i hjertet. Nogle gange er det ad snirklede veje, nogle gange motorveje, biveje og omveje. En sjælden gang en blind vej. Altid kommer jeg det rette sted hen. Der er ingen veje, som er forkerte. Alle veje bærer læring i sig. Det er godt at vide. Nogle kan komme i tanke om at sige, at noget har været spildt. Sådan tænker jeg ikke. Jeg tænker altid, der er en mening med det, som sker i livet. Selvom noget kan være smertefuldt er det ganske lærerigt, og ofte oplevelser jeg ikke ville have været foruden, når jeg tænker det hele godt og grundigt igennem.

Jeg har kastet mig ud i noget ganske nyt. Jeg er blevet sommervært på Det gamle Rådhus i Thisted. Hvor Kunstforeningen Det Ny Kastet holder til.

Den oplevelse, som ligger foran mig denne gang har jeg taget tilløb til noget tid, og er ad forskellige veje blevet ledt til, hvor jeg står netop nu. Taknemlig og glad for at muligheden byder sig.  Jeg arbejder som nogle af jer måske ved mod et arbejdsliv fyldt af glæde, sjov og nydelse. Meget gerne i naturen, men også gerne indenfor og i æstetiske omgivelser. Lige i dag d. 1. juli 2021 startede jeg på mit sommerjob som sommervært I Kunstforeningen Det Ny Kastet. Det er en rolle og et job, jeg ikke tidligere har været i. Jeg glæder mig til at lære meget mere om kunst og kunstverdenen, møde nye spændende mennesker, såvel gæster som kunstnere og naturligvis nye kolleger og samarbejdspartnere. Jeg vil nyde de rolige og smukke omgivelser og glæde mig til at vise stedet frem og få mange snakke med mennesker fra nær og fjern.

En anden og dejlig oplevelse, som har fundet mig for ganske nylig er en skøn kvinde, som studerer Anvendt Filosofi og har fulgt mig på Heartishome noget tid.

Praksis-samarbejde med Anvendt filosofistuderende Aalborg Universitet.

Jeg fik denne dejlige mail fra min kontakt, som gerne vil være anonym lidt endnu:)

Jeg er i en lidt sen alder begyndt at læse Anvendt filosofi på Aalborg Universitet. Jeg specialiserer mig indenfor bæredygtighed, fordi verdens tilstand bekymrer mig, hvor både mennesker og natur lider. Stress, jag. En længsel efter “noget andet” og en manglende samhørighed med hinanden, vores omgivelser og os selv. Hvor effektivitet og økonomi får lov at fylde mere end sanselighed, nærvær og følelser…..

“I min uddannelse søger jeg et praksis-samarbejde, og er ret interesseret i dine tanker om naturterapi. Og jeg syntes det kunne være så utroligt spændende at få lov at lytte til dine tanker om mennesker og natur og stige ombord et stykke af vejen på din rejse i etablering af naturterapi”

Jeg blev både meget glad og overrasket over at blive kontaktet omkring dette praksis-samarbejde og viiiiildt glad for at være blevet “opdaget” som en der ved noget om naturterapi eller måske snarere være en, der selv praktiserer naturterapi og ønsker at videreformidle min glæde over effekten af naturen som terapeut. Jeg glæder mig for vildt til at være sparringspartner for en filosofistuderende……Sikke en gave og skønt at være flere, som brænder for samme emne. Vi har allerede planlagt de første ture ud i den smukke Nationalpark Thy.
Kærligste hilsener fra Iben og sommerlandet.
Sheltertur

Sheltertur ny måne energi april

Sheltertur

Sheltertur Baun Plantage

Ny måne energi kanaliseret i lyssprog

12. april 2021. Den indre ro som jeg oplever på mine shelterture kommer fint til udtryk også i denne måneds lyssfil. Prøv det……

I weekenden var det tid for endnu en magisk sheltertur. Med gode venner. Hygge om bålet, sove i shelter og ren væren. Det er magisk healende og helt fantastisk hvis du spørger mig. At se ind i flammerne – er mit tv, og jeg nyder det langt mere end alle skærme til sammen.

Om morgenen gik jeg en skøn tur til den nærliggende Skinnerup Kirke, som har en særlig plads i mit hjerte pga. en helt særlig altertavle, som oveni købet har navnet en “ny begyndelse”. Hvilket er så synkront med det, jeg står i lige i dette år 2021. Jeg mærker, der er så meget som falder på plads i mig og rundt om mig i dette år. Det er skønt, og jeg er så taknemlig.

På turen dukkede også en af mine sparringspartnere på shelterture op. Vi sad ved bålet og talte i timevis. Så godt og meget inspirerende. Det er min erfaring, at meget kan tales om rundt om bålet og på en gå tur. Også emner som ellers er lidt vanskelige. Bålet og naturen skaber en form for intimitet, som er helt særlig og ikke så krævende som den traditionelle samtale form, hvor man sidder overfor hinanden. Jeg tilbyder også gerne walk and talk til mine yngre klienter, fordi det syntes lettere at åbne op for det svære på den måde.

På sigt ønsker jeg i Heartishome at tilbyde shelterture til mine klienter. Og til udvikling af dette har jeg inviteret gode venner med interesse for natur og personlig udvikling til at være mine sparringspartner. Det tegner som et super godt supplement til de behandlinger, jeg allerede tilbyder i Heartishome.

Lyder det som noget for dig, kan du allerede nu kontakte mig for mere info om turene og deres indhold.

Indtal gerne besked på telefonsvareren med navn, og hvornår det passer dig bedst, jeg kontakter dig.

Kærlig hilsen

Iben Kronborg

Naturterapi

Naturterapi

Naturterapi

Hvad er naturterapi?

Naturterapi er at lade naturen assistere den terapeutiske proces. At lade naturen indgå som en naturlig samarbejdspartner i den proces, som finder sted i den personlige udvikling.

Retræte i naturen.

Et åndehul i en stresset hverdag. Har du stress eller lignende symptomer, vil du opleve at selv nogle få timer i naturen har en gavnlig effekt på din tilstand. Da jeg selv på egen krop har erfaret dette. Er det blevet åbenlyst for mig, at min vej til at hjælpe endnu flere klienter går gennem at tilføje natur retræter af 1-2 dages varighed til mine vifte af behandlings- og coaching tilbud.

Hos Heartishome er naturterapi således, at vi tager ud i naturen, skov, sø, hav, fjord alt efter hvad vi har planlagt. Vi mødes på det aftalte sted ca. 14.00, og afslutter samme tid dagen efter. For de som har lyst til mere er det muligt at tilkøbe endnu et døgn.

Retræten starter med, at vi installere os i shelteren. Lander og får lidt at drikke. Herefter er det tid for NADA(øreakupuktur), som varer 45 min. Dernæst lidt tid for dig selv og vi planlægger en walk and talk i den omgivende natur. 1-2 timers varighed.

Tilbage på pladsen er det tid til at tilberede aftensmad. Hugge brænde, lave bål og varme maden. Den del af retræten foregår i et samarbejde. Da alle processer af dette er terapeutisk opgaver er det værd at prøve det af.

Brændhugning

Brændehugning er en meget forløsende aktivitet, hvor du har mulighed for at bruge alle dine kræfter på noget, som gerne må gå i stykker……..

Og at lave bål kræver en engels tålmodighed og samarbejde med naturens materialer og teknik……Du vil elske det når det lykkes at fodre de små flammer og langsomt bygge et stort bål op. Det er magisk. Og flammerne er det bedste tv man kan ønske sig. At se ilden slikke om træet kan få alt indeni til at falde til ro.

Efter nogle timer ved bålet er det sengetid.

Overnatning i shelter

Vi sover i samme shelter, og det kan være, det er godnat med det samme, eller måske lidt hyggesnak inden det er god nat. Vi kan også ligge og lytte til nattens og naturens lyde. Det er en lise for sjælen.

Næste morgen er der morgenmad. Og tid for de aktiviteter vi har aftalt den foregående dag. Let frokost og vi slutter med at afrunde retræten kl. 12.30. Siger farvel og tak for denne gang kl. 14.00.

Jeg anbefaler, at telefonen er på lydløs evt. helt slukket under retræten. Jeg kan komme i tanke om, at du skal bruge den for at indtale noget til dig selv.

NYT                          NYT                              NYT

Mine natur retræter er under udvikling. Jeg glæder mig til at tage dig med på en tur ud i naturen.

Kærlig hilsen

Iben

 

Naturterapi afhjælper PTSD

Læs forskningsprojekt