Indlæg

Iben Kronborg

Hjemmebehandling Heartishome

Hjemmebehandling Heartishome

Heartishome tilbyder hjemmebehandling.

Ordet hjemmebehandling sættes nok ofte i forbindelse med mennesker, som er svært fysisk syge eller på anden måde ikke har mulighed for at komme til behandling på f.eks. sygehuset, genoptræningscenteret og lignende steder. Hjemmebehandling Heartishome dækker over det tilbud, jeg har til mine klienter som af forskellige grunde ikke har mulighed for at komme til Heartishome.

Jeg har opdaget der er flere af mine klienter, som har svært ved at tage initiativ til at komme til behandling. At de har behovet og ønsket, men ikke kommer afsted. Det skal være let at få hjælp, derfor har jeg et tilbud, som går ud på at komme til dig derhjemme. Trygt og godt hjemme hos dig.

I hjemmet foregår samtale og/eller behandling såsom TFT(tankefeltterapi), NADA, healing på samme vis som hvis du kom til Heartishome.

 

Hvem er tilbuddet om hjemmebehandling egnet for?

Mennesker med svær angst, social angst, social fobi.

Mennesker som har svært ved at køre med offentlig transport.

Mennesker som bor, hvor der ikke er mulighed for at komme til behandling uden det indbefatter væsentlig transport tid.

Mennesker med fysiske eller psykiske handicaps, som gør det vanskeligt at komme til behandling.

Mennesker som er svært syge, evt. i terminalfasen, og som har brug for lindring af smerter, angst og lignende.

Mennesker med demens.

Ring 61695406 hvis du gerne vil vide mere om hjemmebehandling med det samme.

Jeg håber meget, du vil gøre brug af tilbuddet om hjemmebehandling eller hjælpe dine nærmeste med at opdage muligheden, hvis de har brug for hjælpen.

Kærligst Iben

 

 

Retreat Heartishome National Park Thy

Retreat

Retreat sammen med Heartishome

Skal du med på retreat i Thy?

Jeg er klar. Jeg glæder mig til at være din ledsager og vejviser. Læs mere om retræte med Heartishome

Hvad er retreat eller retræte?

Retreat betyder oprindeligt tilbagetrækning. Og det er præcis formålet med en retræte. At trække sig tilbage fra det omgivende samfund. Trække sig tilbage og centrerer sig omkring sig selv – og i sin oprindelige form centrere sig i samtale med Gud.

Retræte hos Heartishome

Du kan tage på retræte alene eller sammen med en veninde?

Retræte hos Heartishome er selvforkælelse i højeste potens. Du vil få mulighed for at fordybe dig i dig selv og din indre proces. Din indre rejse. Frem mod din dybeste essens. Den du virkelig er. Du får mulighed for at slippe alle dine gamle overbevisninger såsom – jeg hører ikke til, jeg er ikke elsket, jeg er uønsket, jeg fylder for meget, jeg er forkert, jeg er dum, frygten for ikke at leve op til de andres forventninger, hvad tænker de andre om mig, frygten for det ukendte, frygten for ”nu bliver far sur”, så sker der  noget ubehageligt.

Du vil få redskaber og ideer til at holde dig selv i god form både fysisk og mentalt, hvis du engang imellem forfalder til de gamle mønstre, så du hurtigt og ganske let kan komme tilbage på sporet af det gode liv og det sjove, det lette, der hvor alting bare flyder som et stykke drivtømmer på vandet.

Hvor foregår en retræte?

I princippet kan en retræte foregå alle steder. Både ude og hjemme. Hos Heartishome forgår det ofte i Guds frie natur og gerne i bevægelse. Forskning viser at kreativiteten øges med op til 60 %, når man er i bevægelse – det vil sige, du har adgang til store dele af din hjerne, som ellers ligger ”ubrugt” hen. Det giver dig en masse fordele og muligheder for at opdage noget, du ikke ellers ville opdage og få ideer og handlemuligheder, som du ikke plejer.

Vi har mange steder at vælge mellem her tæt på hav, fjord, skov tæt på National Park Thy.

Kærligst Iben

Ringe 61695406 – hvis du vil tale om retræte eller bestille tid til behandling. Du kan også skrive til mig.

Kontakt Heartishome

Har du brug for at vide, hvem du skal på retreat med så læs mere om Iben

Heartishome på tur

Heartishome – Alternativ behandling – Sygeplejerske

Fokus i Heartishome er menneskers trivsel og indbyrdes relationer.

Hvordan kan der skabes mere livsglæde og heling af de gamle mønstre, som spænder ben for dig og får livet til at gøre ondt?

Hvilke klienter henvender Heartishome sig til?

Mine klienter henvender sig typisk med problematikker som stress, udbrændthed, interpersonelle konflikter, skilsmisse, samlivsproblemer, lavt selvværd, depression, præstationsangst, følelsen af ikke at slå til som forælder, kæreste, ægtefælle, kollega. Barndomstraumer – fra en opvækst i en dysfunktionel familie eller en helt “almindelig” familie.

Har du en medfødt særlig sårbarhed og/eller er særlig sensitiv, vil det som andre ikke påvirkes af måske gå lige ind i dit system og påvirke dig i en grad, som andre ikke forstår – det er ikke en sygdom – det er bare dig. Og der er hjælp at få.

Al samvær mellem mennesker er kommunikation. Hvordan er vi sammen, hvordan taler vi sammen, og hvordan påvirker det os? Nogle gange skal der så lidt til, for at løse op på gamle sager, som er gået i hårdknude.

Tankefeltterapi, healing og NADA-øreakupunktur.

Er nogle af de behandlingsmetoder du vil møde i Heartishome. Jeg arbejder meget intuitivt og anvender forskellige teknikker alt afhængig af, hvad jeg vurdere er det bedste for dig, og hvad du selv ønsker. Samtale og bevidstgørelse er en stor del af behandlingen. Når man bliver bevidst om sine mønstre, handlinger og livsstil er det lettere at gøre en aktiv indsats for at ændre på det, så det bliver bedre på alle måder.

Jeg brænder for at hjælpe dig, som har lyst og mod på personlig udvikling. Dig som er klar til at slippe gamle traumer og overbevisninger, som ikke længere tjener dig. Dig som har brug for kærlig støtte og vejledning til at få øje på dine mange ressourcer og muligheder i livet.

Hos Heartishome er det altid dig, som er i centrum og sammen finder vi ud af, hvad der er det væsentligste at arbejde med lige her og nu. Symptomer som hovedpine, ondt i ryggen, mavepine, muskelspændinger osv. dækker ofte over nogle dybereliggende ubalancer, og når de bearbejdes opløses de fysiske symptomer helt af sig selv.

Jeg har gennem min mange år i psykiatri oparbejdet en stor viden om psykiske lidelser, såsom angst, depression, OCD, afhængighed, PTSD, personlighedsforstyrrelser, skizofreni, spiseforstyrrelser, traumer m.m.

Jeg arbejder også med healing. Under healing får jeg ofte clairvoyante beskeder. Enkelte af disse beskeder formidler jeg videre til dig efter behandlingen, såfremt jeg oplever, det vil være en hjælpe for dig at blive bekendt med det. Dette er ment som en hjælp til dig, så du måske kan få klarhed over noget, som du er fyldt af og skal handle på. Eller noget du drømmer om. Noget som du er optaget af uden helt at vide det selv.

Hvordan virker healing?

Under healing frigøres energier, som er stagneret, og der skabes flow i krop, sind og sjæl.

Alternativ behandling til børn

Jeg behandler også børn. Som udgangspunkt skal den voksne, som henvender sig omkring barnet selv have minimum én behandling i klinikken, inden jeg behandler barnet. Da barnet ofte er symptombærer af noget den voksne/forældre ikke har taget sig af i sig selv.

Lidt om mig. Alternativ behandler, sygeplejerske og livsnyder

Jeg elsker arbejdet med mennesker og har i mange år fungeret som sygeplejerske på primært socialpsykiatriske boformer. Det alternative har vundet mere og mere ind i mit liv. Og fylder så meget, at jeg har lyst til at dele ud af den viden jeg har opnået og hjælpe mennesker, som kan have glæde af de behandlingsmetoder jeg arbejder med.

Jeg holder mig selv i form og balance med kundalini yoga, TFT, NADA, træning i Loop, meditation, vandringer i naturen alene eller med venner. Sociale arrangementer som teater, musik, retreats og overnatning i shelters står højt på min ønskeliste. Læsning er en daglig glæde.

Det var lidt om mig og Heartishome. Føler du dig inspireret, er du meget velkommen til at kontakte mig for samtale eller behandlinger. tlf 61695406.

Hvor finder jeg Heartishome?

Heartishome ligger i dejlige lyse omgivelser midt i Thisted med Christiansgave byens park som nærmeste nabo. Tæt på Nationalpark Thy. En af mine absolut favorit destinationer til vandreture. Himmel, hav og luft, det er sagen og god medicin mod næsten hvad som helst.

Kærligst Iben

Facebook Heartishome

Instagram Heart_ishome

 

Sårbarhed og styrke. Balance

Sårbarhed – er det en styrke eller en svaghed at bede om hjælp?

Det kræver mod at vise sin sårbarhed

Sårbarhed kan lyde som et svaghedstegn, men er det det? De fleste syntes, det er helt i orden at andre beder om hjælp, men hvis det gælder dem selv? ja, så burde de kunne klare det selv. Moral er godt dobbeltmoral er dobbelt så godt, siges det. Jeg anser sårbarhed som en enorm styrke. For det kræver mod at være sårbar – at stille sig frem og vise sit inderste er meget følsomt og sårbart og mange mennesker afholder sig simpelthen for at modtage hjælp af frygt for at hele korthuset falder sammen, hvis man først åbner for posen.
Nogle gange tror vi, at vi skal klare alting selv. At vi burde kunne tage os af os selv og alle andre på en forsvarlig måde, bare fordi vi er voksne eller arbejder med at tage os af andre mennesker i det daglige. Det er faktisk ikke meningen, vi skal kunne alting selv.
Det er okay at tage mod hjælp. At dele sine bekymringer, sin angst, vrede, mistillid, sorg eller hvad der tynger med en anden.
Hvis der er problemer med bilen, kører de fleste af os bilen på værksted, og får mekanikeren til at kigge på det og løse problemet. Hvis bilen mangler benzin eller olie fylder vi på…..Men hvad med dig selv?

Hvornår får du fyldt tanken op og ladet batterierne?

Tømt hovedet og brystet for det, som tynger dig? Og skal du være helt overloadet eller under gulvbrædderne, før du siger JA til dig selv og får hjælp? Jeg mener, du skal komme, før det er så slemt, at du har svært ved at se dig ud af problemerne – af kærlighed til dig selv og dem du elsker.

Hvis du ikke tager dig af dig, er du ikke til meget hjælp for andre – for det er alt for svært at hælde fra en tom kande. Hjælp dig selv før du hjælper andre. Fyld dig selv op – så du har noget at give til dig og andre.
Jeg vil med glæde hjælpe dig med at “rydde op i dit indre” og finde mere overskud i hverdagen og livet. Sig ja til din sårbarhed og start der, hvor du virkelig kan gøre en forskel, nemlig med dig selv.
Kærlig hilsen
Iben🥰

Hos Heartishome beliggende midt i Thisted tilbyder jeg TFT, NADA øreakupunktur, gåterapi, retræte og healing samt samtaleterapi.

Personligt lader jeg op i naturen. National Park Thy er et af mine fortrukne rekreationsområder. Her nyder jeg lange gåture med gode veninder eller alene. Sover i shelter. Bader i havet og fjorden året rundt. Står på paddleboard i Thisted ro- og kajakklub og er ved at lære at surfe. Vand er lige mig.
Følg mig evt. på Instagram Heart_ishome.dk
Facebook Heartishome

Vandring er som samtale terapi – selv når vi er stille sammen

Vandring er som samtale terapi – selv når vi er stille sammen

Thisted-Vilsund d. 21. maj 2020

En skøn morgen. Jeg glæder mig. I dag skal jeg gå til Vilsund og retur langs kysten sammen med min kusine. Jeg har testet lidt af ruten, og ved den er lidt sej. Mange sten, sten, sten og atter sten skal vi gå på. Til sidst bliver det helt hyggeligt at gå i ganske almindelig sand – nærmest let. Vandring er som samtaleterapi, selv uden ord…..

Badning i saltvand er balsam for sjælen

Jeg kan ikke sige det ofte nok. Jeg elsker bare det kick og den forløsning der sker, når jeg bader. Efter 28,5 kilometers vandring og godt 8 timer undervejs, finder vi det perfekte sted til en dukkert, inden vi går forbi Hotel Limfjorden og hjemad mod Skovgade.

Kærlighed er alt der er

Turen er fyldt med kærlighed, til livet, til alt det smukke, til alle de elskede mennesker i vores liv, både de som er her stadig, og de som er gået over på den anden side. Vi taler ikke meget, men kender hinanden så godt, at vi næsten ved, hvad den anden tænker. Vores liv er forskellige og alligevel så ens. Turen bliver en rejse i fortid, nutid og fremtid. Med mange dejlige indsigter.

En rejse i taknemlighed over,  at vi kan gå så langt og tager udfordringer op, som syntes for hårde og ”unødvendige”. Hvorfor ikke bare blive hjemme og nyde dagen i solen, i haven med en god bog? Vandringen er som at være hovedperson i sin egen bog. Ganske spændende og til tider udfordrende. Vi spørger os selv og hinanden flere gange, hvorfor er det vi gøre det her, når vi kunne gå en dejlig tur i skoven uden forhindringer? Og vi kender begge svaret.

Vi gør det, fordi det er det, vi skal. Det er det, der giver mening for os lige her og lige nu. Og vi ved belønningen kommer senere. Og ja, belønningen er der også undervejs. For latteren og taknemligheden og glæden over, at fysikken kan klare det, fylder også. Vi har det så sjovt med mange skøre indfald og finurlige måder at klare forhindringer på undervejs og undgå at få våde fødder.

Vandringen er som balsam for sjælen.

Hjertet slår kolbøtter af glæde. Det her er livet. Natur, samvær, kærlighed, frihed, taknemlighed……….

Da jeg kommer hjem fra turen, har jeg både kvalme og føler mig søsyg. Helt træt med træt på, og udaset af de mange synsindtryk og det stærke nærvær, det kræver at gå i uvejsomt terræn, hvor hvert eneste skridt skal overvejes, fordi det er så ujævnt.

Da jeg vågner i dag, er jeg helt overvældet, føler mig tung indeni – mærker lidt efter og opdager,  hvad det handler om, og så bryder solen frem indeni. Jeg er her og jeg kan, hvad jeg vil, og alting er som en leg. Det handler om at se det gode i det svære og det nære at se og opdage, hvilke gaver der er i hvert eneste øjeblik af mit liv. Livet er fyldt af spejlbilleder og oplevelser, som hjælper dig og mig hjem til den, vi er allerinderst inde.

Der er så meget lighedstegn mellem de ydre oplevelser og de indre. Og når noget løses op i det ydre, slipper det også i det indre. Så smukt. En fantastisk proces. Tak til dig som læser med, og som har lyst til at være vidne til min rejse. Det er jeg så glad for, og håber det kan inspirere dig til at gøre noget af det, du ikke tror, du kan klare, ikke tør gøre eller drømmer om at gøre.

Tag bare et skridt ad gangen. Det handler om at tage det første skridt, så det næste og det næste, du behøver ikke vide, hvor du skal hen, bare et skridt, så viser det sig, hvor du skal sætte foden næste gang, såvel på vandring som i livet. Namasté.

Knus og rigtig god weekend til alle.

Kærligst Iben

kontakt@heartishome.dk

Instagram Heart_ishome

Facebook Heartishome

Tlf 61695406

Kontakt mig hvis du ønsker, jeg skal være din rejseleder på din vej hjem, ind i mere glæde eller hjælpe dig med at forløse de svære oplevelser, du bærer på i din rygsæk.