Indlæg

Iben Kronborg

Hjemmebehandling Heartishome

Hjemmebehandling Heartishome

Heartishome tilbyder hjemmebehandling.

Ordet hjemmebehandling sættes nok ofte i forbindelse med mennesker, som er svært fysisk syge eller på anden måde ikke har mulighed for at komme til behandling på f.eks. sygehuset, genoptræningscenteret og lignende steder. Hjemmebehandling Heartishome dækker over det tilbud, jeg har til mine klienter som af forskellige grunde ikke har mulighed for at komme til Heartishome.

Jeg har opdaget der er flere af mine klienter, som har svært ved at tage initiativ til at komme til behandling. At de har behovet og ønsket, men ikke kommer afsted. Det skal være let at få hjælp, derfor har jeg et tilbud, som går ud på at komme til dig derhjemme. Trygt og godt hjemme hos dig.

I hjemmet foregår samtale og/eller behandling såsom TFT(tankefeltterapi), NADA, healing på samme vis som hvis du kom til Heartishome.

 

Hvem er tilbuddet om hjemmebehandling egnet for?

Mennesker med svær angst, social angst, social fobi.

Mennesker som har svært ved at køre med offentlig transport.

Mennesker som bor, hvor der ikke er mulighed for at komme til behandling uden det indbefatter væsentlig transport tid.

Mennesker med fysiske eller psykiske handicaps, som gør det vanskeligt at komme til behandling.

Mennesker som er svært syge, evt. i terminalfasen, og som har brug for lindring af smerter, angst og lignende.

Mennesker med demens.

Ring 61695406 hvis du gerne vil vide mere om hjemmebehandling med det samme.

Jeg håber meget, du vil gøre brug af tilbuddet om hjemmebehandling eller hjælpe dine nærmeste med at opdage muligheden, hvis de har brug for hjælpen.

Kærligst Iben

 

 

Healing med lyssprog

Healing med lyssprog

Healing med lyssprog

Lyssprog er kanaliseret sprog som healer på celle- og molekylært plan

Lyssprog er kommet til mig i starten af 2021. Jeg åbner mig blot for at modtage det, som kommer fra universet, og så kommer ordene/lydene. Nogle gange mange, nogle gange få. Jeg ved ikke, hvad det er for lyde, som kommer og har ingen indflydelse på det.

Har afprøvet det på mig selv mange gange, og jeg får en dejlig ro indeni og lyst til at grine. Det er en skøn og let behandling. Der sker noget hver gang på celleplan. Noget uforklarligt på den måde, at det er svært at sige lige, hvad der sker.

Med lyssprog er det uden ord – i hvert fald ord, som vi kender betydningen af. Det gør også, at det er vældig let at være med. Man skal blot stille sig til rådighed og åbne for at modtage den kærlighed og healing, som kommer gennem lyssproget. Og lade healingen ske.

Hvad kan lyssprog bruges til?

Hos Heartishome indgår det i behandlingen, når du modtager healing. Fysiske og psykiske ubalancer, balanceres og du vil have det bedre og føle dig lettere, når du går, end da du kom til klinikken. Lyssprog healer gammel stagneret energi og traumer både fra dette og tidligere liv. Det er alt, hvad jeg kan sige om det. Resten er op til Universet. Når og hvis jeg får mere at vide om det, deler jeg det naturligvis med dig.

Udtalelse fra en glad klient…

“Fantastisk oplevelse med lyssprog. Det er svært at beskrive med ord, men jeg prøver. Det giver ro og det føles som om min sjæl danser og synger og leger, samtidig med, at det er som balsam, der smyger sig om mit indre. Bagefter er der en dejlig følelse af fred. TAK   – kærlig hilsen en taknemlig kvinde”

Lyt endelig til de kanaliserede lydfiler her på siden lyssprog gratis.

 

Lyssprog er en form for energimedicin.

Lys er energi. Det er lyd også. Deraf energimedicin, når der tales om lyssprog som healing.

Lyssprog er et ældgammelt sprog, der taler direkte til din sjæl og dit hjerte, som kender det fra tidligere liv. Det er et kanaliseret sprog og healer på celle- og molekylært plan.

Enhver der taler lyssprog har sin egen dialekt.

 

Hvor stammer lyssprog fra?

Nogle siger fra Lemurien og Atlantis. Det er også kendt fra Maya indianerne og har været brugt i årtusinder i ayurvedisk medicin.

Healing med lyssprog taler direkte til din sjæl og dit hjerte, og det går hurtigt med healingen.

I denne artikel i Naturli´ kan du læse meget mere om forskellige former for energi medicin

 

 

Tillid. Personlig udvikling.

Tillid

Tillid

 

Tillid til livet. Døre åbner sig overalt. Love is all around. Hvor er jeg glad for at være her, lige her og nu. Der sker så meget spændende i livet, når jeg tør tillade verden og mennesker at komme tæt på. Jeg elsker at min åbenhed og ærlighed, skaber nye dybe, nærende venskaber og relationer på kryds og tværs af alder, interesser og alt mulig andet. Det er så dejligt.

Hver morgen vågner jeg med en dyb indre fred og tillid. Tillid til at verden er et godt sted at være, at universet vil mig det godt. At alle gør deres bedste. Som jeg læste på en gravsten på den gamle kirkegård i Thisted, som jeg passerer hver dag på vej til min morgendukkert sammen med en god ven.

På stenen står der ”han gjorde, hvad han kunde”. Det lyder så sandt, som det står skrevet. Jeg tror faktisk, det er sådan, vi alle gør, hvad vi kan. Ingen gør jo, hvad de ikke kan.

Nogle gange kan jeg da godt tænke, hvad er meningen med alt det her? Hvad er det, livet går ud på? Og så fatter jeg det igen. Det går ud på kærlighed. På alle måder i alle relationer. Keep it simpel.

Betingelsesløs kærlighed

Har lige lyttet til et spændende indslag med Alberto Villoldo. Shaman, forsker og meget interessant menneske at lytte til. Han taler om at elske betingelsesløst både sig selv og andre. Det er der jo som sådan ikke noget nyt i. Men det kan være en svær en – faktisk er den med at elske sig selv, den som oftest volder problemer. Rumi siger om det – love your worst enemy – ”your worst enemy is hiding within yourself, and that enemy is your nafs or false ego”. Du er din egen værste fjende. Din værste fjende bor i dig, og er dit falske ego. Det ego som taler til dig hele tiden, om så siger alt muligt skørt som, “det kan du ikke”, “det der er dumt”, “det er for farligt”,”du bliver til grin”, “du er mærkelig”. “det kan du gøre bedre”………Det ego har ikke ret. Du er fuldstændig fantastisk. Og har altid været det. Altid elsket.

Talte med en veninde om det i dag. At vi var glade for, hvor lagt vi er nået i selvudviklingen, at vi i dag kan se, det er os selv, som har stillet urimelig høje krav til os selv. At vi til alle tider har været meget mere large overfor andre end overfor os selv. Heldigvis er det slut nu. Det med at være min egen værste fjende. Jeg har sluttet fred med at være mig. At jeg ”gjorde hvad jeg kunne”. At jeg altid gør, hvad jeg kan. At der ikke er nogle fejltagelser, at alt hvad jeg gør og oplever er en del af det at være mig og en del af min livsbane. What has always meant to be. Hvilket leder tanken hen på en af mine yndlingsbøger. Alkymisten af Paulo Coelho. Absolut læseværdig.

Livsrejse

Hvis min livsrejse og tilgang til livet på nogen måde inspirerer dig. Og giver dig lyst til at dykke ned i dine overbevisninger, dine mønstre og lære dig selv bedre at kende, vil jeg med glæde være din coach på rejsen.

 

Kontakt mig på 61695406 for en gratis uforpligtende samtale.

 

Kærligst Iben

Hvis du har lyst til at arbejde med tillid gennem lydfil er her en smagsprøve

Light language-lyssprog-heartishome

Shelter i Thy

Hvad får jeg ud af 2 dage i shelter i en skov i Thy?

Følelsen af absolut frihed.

Ingen tidsplan. Ingenting. Blot væren. Sidde ved bålet og stirre ind i flammerne, spise en lækker ret tilberedt over bål. Vågne til lyden af fuglefløjt og solen som titter ind under taget på shelteren.

Ligge på bordet udenfor og lytte til en fantastisk fuldmåne meditation på min telefon. Være i et med alt omkring mig. Total fred indeni. Mens min sheltermakker laver yoga på terrassen. Et fint samspil. Der er tid til mange, gode og dybe samtaler. Tid til at lytte til hinanden og skovens lyde.

Gåtur

Smukke gåture i det spirende forår, hvor alt pibler frem fra jorden og små grønne blade på træerne. Med et øje for godt småt brændbart til mit næste bål. Tid til refleksion. Hvad vil jeg med mit liv? Hvad elsker jeg? Hvad drømmer jeg om? Hvad er mit bidrag til verden? Hvad er den dybere mening med livet? Alle de store spørgsmål får lov at vende forbi, blive kigget på. Og venligt sendt videre indtil et nyt dukker op.

Hugge brænde

Følelsen af urkraft når jeg hugger brændet. Mærker hvor stor min styrke er. Stille meditation på en smuk skovstol jeg fandt(se billedet). Her indtaler jeg også min fuldmånemeditation på lyssprog – du kan lytte til den ved at klikke på linket lyssprog. Under meditationen ser jeg, hvordan min indre flamme, min indre ild bare vokser og vokser. Ser hvordan jeg gennem samværet med naturen, min åbenhed for universet heler mere og mere op og bliver den udgave af mig, som jeg altid har været, og som mange år har været gemt bag facaden. Gemt bag alle mulige ideer om hvordan jeg burde være, kunne være, hvad andre tænker om mig og alt muligt andet uvæsentligt. Jeg er den jeg er, og den jeg er kommet for at være.

Jeg elsker at være mig og mere og mere for hver dag, elsker jeg livet på jorden. Med alt hvad det indebærer af dejlige oplevelser og svære oplevelser. Jeg rummer og omfavner det hele, velvidende at det er livet. Jeg får mange nye indsigter og aha-oplevelser, mens jeg går der gennem den fugtige og regnvåde skov.

Skabe ild.

Tilbage på shelterpladsen nyder jeg øjeblikket. Det er rart at være tilbage, tænk sig at selv et lille sted som en shelter i en skov, så hurtigt kan føles som “hjemme”. Naturen er min ven. Og jeg nyder at gøre klar til aftensmaden ved at lave bål og lade varmen fra bålet varme mig og lyse op og gøre natten lun. Dejligt er det også at have en god ven, som venter i shelteren.

Jeg nyder nuet, og ved der ikke noget, der haster. Jeg er lige her, hvor jeg altid har ønsket mig at være.

I nuet.

 

Kærlige hilsener Iben

 

Tak til dig for at læse med. Det betyder meget for mig.

Shelter-Thy-Heartishome

Fuldmåne tradition

Hvad er en fuldmånetradition?

Jeg elsker min fuldmåne tradition.

Hvor er jeg glad, for at det er muligt for mig hver måned at tilbringe en dag eller to i naturen lige omkring fuldmåne. Det er så energigivende, og jeg er stærkt tiltrukket af månens magnetisme. Jeg føler jeg vokser i takt med månen. Skønt. Det er en stor oplevelse og giver mange gode snakke med dem, jeg er sammen med.

Jeg føler mig så privilegeret over at have en vennekreds, som på alle måder beriger mig, og der bliver flere og flere venner at vælge imellem, jo mere jeg står frem som den, jeg virkelig er. Helt autentisk uden filter. Mig. Venner som jeg har fælles interesser med og som elsker at lege, grine og være sammen omkring forskellige ting. Det er fantastisk.

Autencitet er et stærkt redskab til at få det, du ønsker dig.

Når jeg er 100 % mig, åbner det også op for, at dem omkring mig kan være det. Jo mere jeg er mig, jo mere kan jeg lukke ind i mit liv af alt det gode. Fordi når jeg er mig, vibrerer jeg på den frekvens, som tiltrækker det, jeg har brug for, drømmer om og ønsker mig. Dejligt. Når jeg er åben, kan det som føles 100 % rigtigt finde vej til mig. Derfor er jeg da også begyndt at sige JA, til meget mere end jeg gjorde tidligere. Fordi det er således, jeg udvider min horisont og finder flere og flere nye interesser. Mit sidste nye slogan som jeg har lært af Joe Dispenza er “jeg elsker det ukendte – det er et eventyr land”. (frit oversat og fortolket).

Min bevidsthed og åbenhed omkring hvem jeg er, og hvad jeg virkelig ønsker mig, er blevet så klar efter jeg i længere tid har praktiseret kundalini yoga. Virkelig hjerteåbnende og indsigtsfuld yoga, som har bragt mig så stor glæde, personlig vækst og stabilt fundament. Tusind tak for det.

Når jeg er tro mod mig selv og beder om præcis det, jeg gerne vil. Så bliver det muligt for universet og mennesker omkring mig at give det til mig. Når jeg sænker paraderne, slipper kampen og tør være sårbar. Når jeg tør være som en åben bog og sige lige præcis det, jeg i mit hjerte drømmer allermest om. Når jeg er tro mod mig selv. Kan jeg få den kærlighed, jeg længes efter. Den kærlighed, som er kærligheden til mig selv. Som er nøglen til min egen lykke.

Coaching

Kender du noget, som du elsker, som du endnu ikke er begyndt på, så kan jeg varmt anbefale dig at starte. Måske kan det ikke blive helt, som du kunne ønske dig lige med det samme. Så gør noget, der ligner. Så skal det helt rigtige nok vise sig hen ad vejen. One step at the time, and you will get there. Det virker for mig.

 

Har du brug for min hjælp til det først skridt, så kontakt mig.

Kærligst Iben

61695406

 

Læs mere om coaching hos Heartishome.

 

Favoritfilm

Nu er det tid for mig til at se en af mine favorit film. The Shift af Wayne Dyer. Filmen handler blandt andet om at have en positiv attitude, taknemlighed og om at tiltrække det, du ønsker ved at være dig selv. God inspiration for indre ro………

Blogindlæg om ensomhed

Hvad er ensomhed for en størrelse?

Ensomhed

Jeg tror på, at ensomhed for alvor opstår, når du som person, forlader dig selv.

Lad mig give dig et eksempel fra mit eget liv:

Jeg var sammen med en ven, hvor jeg følte mig glad og virkelig godt tilpas i dejligt givende selskab. Vores samvær blev afbrudt af en udefrakommende begivenhed. Vi fik ikke afsluttet samtalen, samværet og jeg valgte bare at gå. Lidt længere fremme i mine tanker gik det op fra mig, at det som skete var, at jeg blev den lille pige, som i barndommen havde fået oplevelsen af at blive forladt eller stå alene tilbage uden nogen til at tage sig af mig.

Nu i den ovenstående situation regredierede jeg til et tidligere stadie, indtil jeg opdagede det, og den voksne Iben kunne tage sig af mit indre barn, som følte sig forladt.

Hvad du kan gøre når du “forlader” dig selv

Så når eller hvis du opdager, at du føler dig forladt eller ensom. Tænk over, om det rent faktisk er dig selv, som lige har ladet dit eget indre barn være ”alene hjemme” lidt for længe?

Det vilde er, at du nemt kan tage dit indre barn på skødet og trøste hende/ham, indtil dit indre barn igen er trygt, og du kan fortsætte med det, du er i gang med. Akkurat som du ville gøre med et barn, som stod foran dig og havde bruge for en voksen. Og når du så opdager, at der er en voksen hjemme så er trygheden genoprettet og følelsen af ensomhed og forladthed som oftest opløst.

Håber det giver mening. En simpel lille øvelse med en kæmpe effekt er min erfaring.

Jeg er fuldt ud klar over, der er mange grader af ensomhed. Dette var blot et eksempel fra mit hverdagsliv, som jeg fik lyst til at dele med dem, som eventuelt kan bruge det.

Mit bedste råd til de, som føler sig ensomme er, ræk ud og snak med andre om det. Der er altid nogle, som kan og vil hjælpe dig. Hvad jeg selv ofte gør er at jeg søger ud i naturen omkring mig f.eks. Christiansgave, som er byens park. Fyldt af venlige og rummende træer – som forstår:)

Kærlig hilsen
Iben

Føler du dig ensom og har brug for hjælp – så kontakt mig for en gratis samtale af ca. 15 minutters varighed.