Sårbarhed og styrke. Balance

Sårbarhed – er det en styrke eller en svaghed at bede om hjælp?

Det kræver mod at vise sin sårbarhed

Sårbarhed kan lyde som et svaghedstegn, men er det det? De fleste syntes, det er helt i orden at andre beder om hjælp, men hvis det gælder dem selv? ja, så burde de kunne klare det selv. Moral er godt dobbeltmoral er dobbelt så godt, siges det. Jeg anser sårbarhed som en enorm styrke. For det kræver mod at være sårbar – at stille sig frem og vise sit inderste er meget følsomt og sårbart og mange mennesker afholder sig simpelthen for at modtage hjælp af frygt for at hele korthuset falder sammen, hvis man først åbner for posen.
Nogle gange tror vi, at vi skal klare alting selv. At vi burde kunne tage os af os selv og alle andre på en forsvarlig måde, bare fordi vi er voksne eller arbejder med at tage os af andre mennesker i det daglige. Det er faktisk ikke meningen, vi skal kunne alting selv.
Det er okay at tage mod hjælp. At dele sine bekymringer, sin angst, vrede, mistillid, sorg eller hvad der tynger med en anden.
Hvis der er problemer med bilen, kører de fleste af os bilen på værksted, og får mekanikeren til at kigge på det og løse problemet. Hvis bilen mangler benzin eller olie fylder vi på…..Men hvad med dig selv?

Hvornår får du fyldt tanken op og ladet batterierne?

Tømt hovedet og brystet for det, som tynger dig? Og skal du være helt overloadet eller under gulvbrædderne, før du siger JA til dig selv og får hjælp? Jeg mener, du skal komme, før det er så slemt, at du har svært ved at se dig ud af problemerne – af kærlighed til dig selv og dem du elsker.

Hvis du ikke tager dig af dig, er du ikke til meget hjælp for andre – for det er alt for svært at hælde fra en tom kande. Hjælp dig selv før du hjælper andre. Fyld dig selv op – så du har noget at give til dig og andre.
Jeg vil med glæde hjælpe dig med at “rydde op i dit indre” og finde mere overskud i hverdagen og livet. Sig ja til din sårbarhed og start der, hvor du virkelig kan gøre en forskel, nemlig med dig selv.
Kærlig hilsen
Iben🥰

Hos Heartishome beliggende midt i Thisted tilbyder jeg TFT, NADA øreakupunktur, gåterapi, retræte og healing samt samtaleterapi.

Personligt lader jeg op i naturen. National Park Thy er et af mine fortrukne rekreationsområder. Her nyder jeg lange gåture med gode veninder eller alene. Sover i shelter. Bader i havet og fjorden året rundt. Står på paddleboard i Thisted ro- og kajakklub og er ved at lære at surfe. Vand er lige mig.
Følg mig evt. på Instagram Heart_ishome.dk
Facebook Heartishome