Hvad er ensomhed for en størrelse?

Jeg tror på, at ensomheden for alvor opstår, når du som person, forlader dig selv. Lad mig give dig et eksempel fra mit eget liv. Jeg var sammen med en ven, hvor jeg følte mig glad og virkelig godt tilpas i dejligt givende selskab. Vores samvær blev afbrudt af en udefrakommende begivenhed. Vi fik ikke afsluttet samtalen, samværet og jeg valgte bare at gå. Lidt længere fremme i mine tanker gik det op fra mig, at det som skete var, at jeg blev den lille pige, som i barndommen havde fået oplevelsen af at blive forladt eller stå alene tilbage uden nogen til at tage sig af mig. Nu i den ovenstående situation regredierede jeg til et tidligere stadie, indtil jeg opdagede det, og den voksne Iben kunne tage sig af den lille indeni, som følte sig forladt.

Så når eller hvis du opdager, at du føler dig forladt eller ensom – tænk over, om det rent faktisk er dig selv, som lige har ladet dit eget indre barn være ”alene hjemme” lidt for længe? Og det vilde er, at du nemt kan tage dit indre barn på skødet og trøste hende/ham, indtil dit indre barn igen er trygt, og du kan fortsætte med det, du er i gang med. Akkurat som du ville gøre med et barn, som stod foran dig og havde bruge for en voksen. Og når du så opdager, at der er en voksen hjemme så er trygheden genoprettet og følelsen af ensomhed og forladthed som oftest opløst.

Håber det giver mening. En simpel lille øvelse med en kæmpe effekt er min erfaring.

Jeg er fuldt ud klar over, der er mange grader af ensomhed. Dette var blot et eksempel fra mit hverdagsliv, som jeg fik lyst til at dele med dem, som eventuelt kan bruge det.

Mit bedste råd til de, som føler sig ensomme er – ræk ud og snak med andre om det. Der er altid nogle, som kan hjælpe dig.

Kærlig hilsen
Iben

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *