healing-indre-barn

Healing af det indre barn

healing af det indre barn

Min egen lille sne engel:)

Healing af det indre barn

Mit indre barn kalder på leg, latter, glæde og sjov. Og jeg nyder det. Og følger mine impulser. Har lige været ude at kælke – helt alene med mig selv og et par andre legebørn i børnestørrelse, som også var på kælkebakken. Jeg elsker suset ned ad bakken, vinden i håret og bare yeah.

Mit indre barn har i nogle år været meget stille og eftertænksom, lidt usikker på om det er trygt at komme frem. Nu ved det, at der altid er en voksen til stede, og det er trygt at være mig. At der altid findes en løsning på ethvert problem, og at jeg ikke er alene. Hjælpen er alle steder, jeg skal bare spørge.

National park Thy – natur alle vegne

Jeg er så dybt taknemlig for alle de muligheder, jeg har for at lege i naturen. Kælkebakke i baghaven. Fjorden 10 minutters gang herfra, skoven 10 minutters cykling herfra. Ja, det er en skøn plet her i Thisted. Og så tæt pa alle de smukkeste steder i National Park Thy. Jeg er så glad for at bo i denne lille trygge bobbel af landet og verden.

Har du brug for hjælp til at heale dit indre barn?

Så tøv ikke med at ringe. Jeg vil hjertens gerne hjælpe dig med at finde vejen hjem i dig. Jeg tilbyder blandt andet walk and talk, som også kan indeholde leg, kælketur, badning i Fjorden eller andre skøre indfald. Og med chance for at komme til at grine, så er det win win. Kom og lad os finde dit indre legebarn frem. Det er tid til at have det sjovt og få det bedste ud af livet og dig.

Mere om healing af dit indre barn.

Der er sådan set ikke noget hokus pokus ved at heale sit indre barn. Det handler i al sin enkelthed om at få bevidstgjort hændelser fra barndommen som den dag i dag i voksenlivet aktiverer følelser som frygt, utilstrækkelighed, følelsen af ikke at være elsket, jeg er ikke god nok, jeg dur ikke til noget, kun det perfekte er godt nok, jeg er forkert, jeg hører ikke til i flokken, nu bliver far sur og så videre med gamle mønstre, som aktiveres, når du møder lignende situationer. Blot med andre autoriteter eller ansvarsområder.

Kontakt mig, hvis du har lyst til at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Kærlig hilsen

Iben

 

Heartishome er beliggende midt i Thisted. Fri parkering i gården.

 

walk-and-talk heartishome Thisted

Walk and talk og vinterbadning

Walk & talk

Denne måned er jeg startet på en ny tradition. Hver morgen mødes jeg med en god ven ved Søbadet ved solopgang og tager en dukkert i det koldeste kolde. Og wauw det er fedt. Vinterbadning er jo slet ikke nyt for mig. Har badet de sidste 7 år. Men kontinuiteten i at gøre det dagligt og fra morgenen af, er noget af en energi booster. At stå op fra de varme dyner trække i bikinien føles lidt surrealistisk, når jeg så kigger ud af vinduet ud på sne og frost. På med overtrækstøj og hue og vanter og så af sted. Nogle dag er der den smukkeste solopgang andre bare lidt gråt i gråt og helt fuldstændig fantastisk alligevel. Jeg er hooked. Ofte følges vi ad hjem og får os en lille walk and talk. Og jeg glæder mig allerede til i morgen. For tiden er vandet minus 2 grader, og slår sammen om skuldrene som en “varm dyne”;)

Selvhjælpsbog

Bagefter kan jeg lide at gå en tur med hunden i Christiansgave. Eller fylde badekaret med dejlig varmt vand og ligge og tø lige så stille op. Dobbelt nydelse. For det meste læser jeg en god bog. Den senere tid er jeg så småt ved at læse mine egne bøger, nemlig mine dagbøger som er fyldt med spændende episoder, indsigter og andet sjovt. De danner alle sammen baggrund for den proces, jeg har været gennem de sidste år, og den proces danner igen baggrund for den bog, jeg skriver på. Som er en slags The book before the book. Jeg ønsker at udgive en bog, måske en slags selvhjælpsbog, som omhandler min proces og som jeg forventer kan være en hjælp eller inspiration for andre, som også er på en rejse fra et liv med mange ups and downs til et liv i fred, glæde og kærlighed. Jeg har gennem noget tid fulgt med på en side omkring forfatterdrømme for at lære mere om, hvordan jeg kan gribe skrivningen an, det er meget interessant og jeg er også tilmeldt Forfatterdrømmes skriveskolen🙂

Skrivning som terapi

Det er en fantastisk terapiform for mig at skrive. Alle indsigterne vælter ud af mig og ned på papiret. Transformationen sker i det jeg skal sætte ord på det, som sker indeni mig ved en given situation. Absolut mit bedste bud på at lære noget om sige selv. Skriv om det, hvis du kan lide at skrive. Det er spækket med aha-oplevelser.

Walk and talk

Sidste nye skud på stammen indenfor terapiformer, jeg tilbyder, er walk and talk. Det bedste kombineret i èn og samme terapi – at være i naturen, bevægelse og samtale. What´s not to like? Og det bedste af det bedste mine klienter elsker det, også.

Vi går som regel i nærområdet og har te eller varm kakao med, hvis vi får lyst til at sidde lidt undervejs. Snakken går lystigt. Og der er tid til eftertanke, refleksioner, aha-oplevelser. Og vidste du, at kreativiteten øges med op til 60 %, når du går samtidig? Det vil sige, du har adgang til andre dele af hjernen, og mulighed for at træde ud af de vanlige tankemønstre og erstatte dem med nye og mere visionære tanker.

 

 

Følg mig på Instagram Heart_ishome

Facebook Heartishome

Kærlig hilsen Iben Kronborg

Sygeplejerske og alternativ behandler

Du kan altid ringe til mig for en uforpligtenede gratis samtale

 

 

Retreat Heartishome National Park Thy

Retreat

Retreat sammen med Heartishome

Skal du med på retreat i Thy?

Jeg er klar. Jeg glæder mig til at være din ledsager og vejviser. Læs mere om retræte med Heartishome

Hvad er retreat eller retræte?

Retreat betyder oprindeligt tilbagetrækning. Og det er præcis formålet med en retræte. At trække sig tilbage fra det omgivende samfund. Trække sig tilbage og centrerer sig omkring sig selv – og i sin oprindelige form centrere sig i samtale med Gud.

Retræte hos Heartishome

Du kan tage på retræte alene eller sammen med en veninde?

Retræte hos Heartishome er selvforkælelse i højeste potens. Du vil få mulighed for at fordybe dig i dig selv og din indre proces. Din indre rejse. Frem mod din dybeste essens. Den du virkelig er. Du får mulighed for at slippe alle dine gamle overbevisninger såsom – jeg hører ikke til, jeg er ikke elsket, jeg er uønsket, jeg fylder for meget, jeg er forkert, jeg er dum, frygten for ikke at leve op til de andres forventninger, hvad tænker de andre om mig, frygten for det ukendte, frygten for ”nu bliver far sur”, så sker der  noget ubehageligt.

Du vil få redskaber og ideer til at holde dig selv i god form både fysisk og mentalt, hvis du engang imellem forfalder til de gamle mønstre, så du hurtigt og ganske let kan komme tilbage på sporet af det gode liv og det sjove, det lette, der hvor alting bare flyder som et stykke drivtømmer på vandet.

Hvor foregår en retræte?

I princippet kan en retræte foregå alle steder. Både ude og hjemme. Hos Heartishome forgår det ofte i Guds frie natur og gerne i bevægelse. Forskning viser at kreativiteten øges med op til 60 %, når man er i bevægelse – det vil sige, du har adgang til store dele af din hjerne, som ellers ligger ”ubrugt” hen. Det giver dig en masse fordele og muligheder for at opdage noget, du ikke ellers ville opdage og få ideer og handlemuligheder, som du ikke plejer.

Vi har mange steder at vælge mellem her tæt på hav, fjord, skov tæt på National Park Thy.

Kærligst Iben

Ringe 61695406 – hvis du vil tale om retræte eller bestille tid til behandling. Du kan også skrive til mig.

Kontakt Heartishome

Har du brug for at vide, hvem du skal på retreat med så læs mere om Iben

walk-and-talk Heartishome Søbadet Thisted

Walk-and-talk

Walk-and-talk

Walk-and-talk går i al sin enkelhed ud på at gå og tale samtidig. Det er en mere uformel samtaleform. Og stiller ingen krav ud over, at du har lyst til at bevæge dig, samtidig med du bliver klogere på dig selv. Bevægelsen gør, at der sker mange ting undervejs. Blandt andet frigives lykkehormoner og humøret stiger. Som Søren Kierkegaard (teolog og filosof) udtrykte det

Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den

Hvad er walk & talk?

Walk-and-talk er en terapeutisk samtale med mig. Hvor samtalerummet er flyttet ud i naturen. Walk-and-talk kaldes også meget naturligt for gå terapi. Det er en mere uformel samtale form. Vi har ikke den direkte øjenkontakt og tankerne kan få lov at vandre samtidig med at benene gør det.

Studier om Walk-and-Talk ved Stanford Universitet har vist at kreativiteten øges med op til 60 %. Det vil med andre ord sige, du får adgang til langt flere gode ideer omkring dit liv, og det du har behov for hjælp til. Jeg er din sparringspartner undervejs og kommer med input, spørgsmål og forslag til handlemuligheder.

Hvordan foregår walk-and-talk?

Walk-and-talk kan forgå alle steder hvor det er muligt at gå. En normal gå-hastighed er 4 km/t. Så det er ingen motionstur. Men en tur med tid til eftertanke.

Nogle vil måske sige hvorfor skal jeg betale for at gå en tur?

Det skal du af den simple grund, at du har et problem eller en indre smerte som du gerne vil have hjælp til at forløse. Og du har brug for en kvalificeret samtalepartner, som har tavshedspligt og varetager dit behov for hjælp.

Vi kan gå alle mulige steder. F.eks. I byhaven Christiansgave. Langs fjorden med “pause” for at nyde udsigten ved søbadet? Eshøj Plantage eller Vilsbøl Plantage. En typisk walk and talk varer 1-2 timer.

Hvem er walk and talk for?

Alle kan have glæde af gå terapi – uanset funktionsniveau. Det handler ikke om at gå langt – blot om at være i bevægelse samtidig med at samtalen finder sted.

Tavshedspligt

Hvad hvis vi møder nogle, du kender? Så kan vi holde pause i samtalen et øjeblik og genoptage samtalen efterfølgende. Jeg sørger for at vi kommer videre.

Kærlig hilsen Iben

Ring og hør nærmere på 61695406. Indtal gerne besked på min telefonsvarer med telefonnummer og oplysning om, hvornår jeg bedst træffer dig. Hvis jeg er optaget, når du ringer.

Følg mig på Instagram Heart_ishome

Facebook Heartishome

 

Angst og tankefeltterapi

Angst og tankefeltterapi

Angst og tankefeltterapi.

Med tankefeltterapi har jeg opløst den grundlæggende angst, som jeg havde liggende i min krop, som jeg egentlig først registrerede bevidst, da jeg var omkring 45 år!

Angst er en overset ”sygdom”

Angst er jo ikke nødvendigvis en sygdom. Der er bare rigtig mange mennesker, som lider af en slags “hengemt hverdagsangst”, og det gør et liv i glæde, tillid og harmoni vanskeligt. Og får mange til at gøre alt med livrem og seler, for hvad nu hvis……..Men det er muligt at slippe angsten og genvinde tilliden. Jeg har gjort det, og mange andre har.

Jeg kan også hjælpe dig til et fredfyldt liv med tro på fremtiden og tillid til den verden, du er en del af. Du har overlevet til i dag, så du er en stærk person, og du har alle muligheder liggende foran dig, hvis du tør tage springet og kigge dine ”angstmonstre i øjnene” og LEVE….

Med tankefeltterapi er det muligt at finde årsagen til din angst og forløse den. Det forgår på den måde, at der tappes på meridianbanerne samtidig med, der siges bekræftigelser. På den måde går vi ind på celleplan og opløser traumet derfra.  Traumerne kan sidde som perler på en snor som hjertemuslingerne også afspejler. Opløses det allerførste “traumechok” vil de, som er stødt til senere i livet, (som er relateret til dette, og som du sidenhen er blevet aktiveret på, fordi din krop husker den slags situationer, som meget ubehagelige), også opløses.

Hvad har hjertemuslinger med sagen at gøre?

For mig betyder de noget helt særligt. De ligger i perioder i overflod langs kysten i Thisted. Det er et smukt og fascinerende syn. Jeg elsker at kigge på dem og fandt en dag disse, som alle stadig kunne lukkes i. Det er, hvad jeg oplever mange mennesker gør – lukker deres hjerte i, når de bliver såret eller på anden vis kede af det. Så lukker hjertet i. I en sådan grad at det er svært at åbne igen. Hjertet kan lukke i af mange årsager, f.eks. hvis man føler sig svigtet, udsættes for overgreb, lavt selvværd, mobning, utroskab og mange andre årsager. Det er naturligvis individuelt.

De senere år har der været meget hjerteåbnende energi i spil, og det bliver sikkert bedre og bedre rundt om. For mit eget vedkommende er det i hvert fald sådan, at jeg nu har åbnet mit hjerte helt for alt det gode, der er til mig i livet. Mit hjerte har været lukket delvist ned grundet svære traumer i barndommen og andre ting i voksenlivet. Men over de senere år har jeg virkelig åbnet op, og genvundet tilliden til verden og livet. Universet og alt det, som er i denne verden. Det har gjort, at jeg kan leve et meget fredfyldt liv uden frygt.

Forleden kørte jeg gennem min barndoms by og mærkede da, hvor bange jeg havde været som barn. Jeg var bange for alt. Det vidste jeg egentlig ikke før nu i mit voksenliv. Og på selvsamme tur kunne jeg konkludere ”jeg er ikke bange mere”. Herligt og dejligt at opdage næsten på samme overraskende måde, som da jeg konstaterede, at jeg havde angst for nærmest alt i livet.

 

Kontakt mig på 61695406, hvis du vil vide mere om, hvad jeg kan tilbyde eller læs om tankefeltterapi på min hjemmeside.

Kærligst Iben

Du kan også følge mig på Instagram

Facebook Heartishome

 

Tankefeltterapi i naturen

Jeg er taget på yoga retreat på Bali eller er jeg?

Yoga skaber centrering og fokus

Ja, det ville ikke være så tosset at være på yogaretreat på Bali, men det er jeg nu ikke. I stedet laver jeg yoga på min måtte i soveværelset med en skøn udsigt til haven og stearinlys tændt. Ja og faklen på terrassen brænder også lystigt i denne mørke tid. Smukt og livsbekræftende med levende ild. Min morgen starter med kundalini yoga og jeg supplerer gerne med Tankefeltterapi. En rigtig god start på dagen

Kundalini yoga

Jeg følger en dejlig kundalini yoga praksis guidet af Nickoline Camille. Og hun har faktisk yoga retreats til Bali, indimellem. Så jeg leger, jeg er på Bali. Ikke at det mærkedes sådan, da jeg skulle i poolen(Fjorden) i dag. Tror det var lidt køligere. Men humøret var højt og bare tanken om Bali gjorde godt. Palmer og lunkent vand, bølgeskvulp og azurblåt vand. Vandet i Fjorden var mere grønligt. Dejligt anyway. Men det var det yoga, vi kom fra.

Hver morgen starter jeg med et yoga sæt bestående af flere forskellige øvelser. Det grounder, centrerer og skaber fokus en virkelig skøn start på dagen. Skulle det være helt rigtig skal det egenlig laves inden 06.00. Det når jeg nu ikke hver dag. Men lidt op ad dagen er også okay, for mig.

Forinden har jeg tappet på et emne, som jeg finder relevant for dagen. Tapping er tankefeltterapi. For dig som ikke kender til det, er det en let måde til at forløse ubehag i kroppen og tankerne. Jeg bruger det mest præventivt og til at få et endnu bedre liv. Tidligere har jeg brugt det til situationer og traumer, som var virkelige svære for mig. Og det er blandt andet den slags, jeg kan hjælpe dig med i Heartishome.

Tankefeltterapi

Ønsker du et liv, hvor du er fri af angst og gamle traumer? Så kan tankefeltterapi være vejen for dig. Tankefeltterapi kan hjælpe dig til at slippe bekymringer, frygt, uhensigtsmæssige handlemønstre og gamle traumer. Min egen praksis er at jeg hver morgen tapper med på en guidet TFT af Dawson Church. Han har et gratis forløb på dette link kan anbefales. Jeg står selvfølgelig til din rådighed, hvis du ønsker min hjælp med Tankefeltterapi. Min erfaring er, at det er godt at starte hos en terapeut og få arbejdet i dybden og derefter vedligeholde sit velbefindende med daglig tapping derhjemme.

Har du brug for at dele dine bekymringer med mig og få løsnet op for alt det, som fylder indeni og få et lidt lysere blik og håb for fremtiden, så ring endelig for en session eller book en tid til en samtale, så finder vi sammen ud af, hvad der skal til, for at du igen kan finde ro og tryghed i livet.

Her under nedlukningen i Nordjylland – sidder der måske mange tilbage i de små hjem, ensomme og kede af det. Forvirrede og angste med frygt for fremtiden. Til jer kan jeg blot sige – der er hjælp at hente. Du kan som altid træffe mig på telefonen. Jeg laver meget gerne telefonsessioner, hvis det er vanskeligt for dig at møde op i Heartishome. Hjemmebehandling er også en mulighed.

Du træffer mig på 61695406

Kærligst Iben Kronborg

Facebook Heartishome

Instagram Heart_ishome

 

Heartishome på tur

Heartishome – Alternativ behandling – Sygeplejerske

Fokus i Heartishome er menneskers trivsel og indbyrdes relationer.

Hvordan kan der skabes mere livsglæde og heling af de gamle mønstre, som spænder ben for dig og får livet til at gøre ondt?

Hvilke klienter henvender Heartishome sig til?

Mine klienter henvender sig typisk med problematikker som stress, udbrændthed, interpersonelle konflikter, skilsmisse, samlivsproblemer, lavt selvværd, depression, præstationsangst, følelsen af ikke at slå til som forælder, kæreste, ægtefælle, kollega. Barndomstraumer – fra en opvækst i en dysfunktionel familie eller en helt “almindelig” familie.

Har du en medfødt særlig sårbarhed og/eller er særlig sensitiv, vil det som andre ikke påvirkes af måske gå lige ind i dit system og påvirke dig i en grad, som andre ikke forstår – det er ikke en sygdom – det er bare dig. Og der er hjælp at få.

Al samvær mellem mennesker er kommunikation. Hvordan er vi sammen, hvordan taler vi sammen, og hvordan påvirker det os? Nogle gange skal der så lidt til, for at løse op på gamle sager, som er gået i hårdknude.

Tankefeltterapi, healing og NADA-øreakupunktur.

Er nogle af de behandlingsmetoder du vil møde i Heartishome. Jeg arbejder meget intuitivt og anvender forskellige teknikker alt afhængig af, hvad jeg vurdere er det bedste for dig, og hvad du selv ønsker. Samtale og bevidstgørelse er en stor del af behandlingen. Når man bliver bevidst om sine mønstre, handlinger og livsstil er det lettere at gøre en aktiv indsats for at ændre på det, så det bliver bedre på alle måder.

Jeg brænder for at hjælpe dig, som har lyst og mod på personlig udvikling. Dig som er klar til at slippe gamle traumer og overbevisninger, som ikke længere tjener dig. Dig som har brug for kærlig støtte og vejledning til at få øje på dine mange ressourcer og muligheder i livet.

Hos Heartishome er det altid dig, som er i centrum og sammen finder vi ud af, hvad der er det væsentligste at arbejde med lige her og nu. Symptomer som hovedpine, ondt i ryggen, mavepine, muskelspændinger osv. dækker ofte over nogle dybereliggende ubalancer, og når de bearbejdes opløses de fysiske symptomer helt af sig selv.

Jeg har gennem min mange år i psykiatri oparbejdet en stor viden om psykiske lidelser, såsom angst, depression, OCD, afhængighed, PTSD, personlighedsforstyrrelser, skizofreni, spiseforstyrrelser, traumer m.m.

Jeg arbejder også med healing. Under healing får jeg ofte clairvoyante beskeder. Enkelte af disse beskeder formidler jeg videre til dig efter behandlingen, såfremt jeg oplever, det vil være en hjælpe for dig at blive bekendt med det. Dette er ment som en hjælp til dig, så du måske kan få klarhed over noget, som du er fyldt af og skal handle på. Eller noget du drømmer om. Noget som du er optaget af uden helt at vide det selv.

Hvordan virker healing?

Under healing frigøres energier, som er stagneret, og der skabes flow i krop, sind og sjæl.

Alternativ behandling til børn

Jeg behandler også børn. Som udgangspunkt skal den voksne, som henvender sig omkring barnet selv have minimum én behandling i klinikken, inden jeg behandler barnet. Da barnet ofte er symptombærer af noget den voksne/forældre ikke har taget sig af i sig selv.

Lidt om mig. Alternativ behandler, sygeplejerske og livsnyder

Jeg elsker arbejdet med mennesker og har i mange år fungeret som sygeplejerske på primært socialpsykiatriske boformer. Det alternative har vundet mere og mere ind i mit liv. Og fylder så meget, at jeg har lyst til at dele ud af den viden jeg har opnået og hjælpe mennesker, som kan have glæde af de behandlingsmetoder jeg arbejder med.

Jeg holder mig selv i form og balance med kundalini yoga, TFT, NADA, træning i Loop, meditation, vandringer i naturen alene eller med venner. Sociale arrangementer som teater, musik, retreats og overnatning i shelters står højt på min ønskeliste. Læsning er en daglig glæde.

Det var lidt om mig og Heartishome. Føler du dig inspireret, er du meget velkommen til at kontakte mig for samtale eller behandlinger. tlf 61695406.

Hvor finder jeg Heartishome?

Heartishome ligger i dejlige lyse omgivelser midt i Thisted med Christiansgave byens park som nærmeste nabo. Tæt på Nationalpark Thy. En af mine absolut favorit destinationer til vandreture. Himmel, hav og luft, det er sagen og god medicin mod næsten hvad som helst.

Kærligst Iben

Facebook Heartishome

Instagram Heart_ishome

 

Carte Blanche teater i Thisted kirke – personlig udvikling

Personlig udvikling foregår alle steder til alle tider

Tak for en forrygende forestilling. Helt uden forventninger eller ideer om, hvad der ville ske, når jeg mødte op til teater i Thisted kirke med Carte Blanche til stykket “I al evighed”. Så må jeg bare sige tak. Tak for en skøn formiddag med jer skuespillere og de unge mennesker fra Østre skole – 2 niende klasser, og et par andre voksne som jeg selv. En dejlig ramme om det hele var Thisted Kirke. Hvor vi blev ført gennem K.E. Løgstrups tanker om, at man altid holder noget af det andet menneske i sin hånd i mødet med den anden.

Med hørebøffer på blev vi ledt gennem en smuk historie om Dig og de andre. Dig og verden. Dig og Evigheden. Interaktivt teater hvor vi fik lov at berøre dybe emner omkring tro, håb, skyld, skam, kærlighed, samhørighed, døden og meget andet. Vi blev ledt gennem kirken i stilhed og med fagter, meget smukt og til tider rørende og meget intenst. Med hviskende, talende stemmer i øret – dirigeret af de tre skuespillere fulgte vi anvisningerne i flok – sammen og hver for sig. Det var en fornøjelse at være sammen omkring, og se hvordan hver enkelt tog det seriøst, selvom det var svære emner at forholde sig til indimellem. Kunne ikke ønske mig at tilbringe min formiddag på en bedre måde.

Heldigvis fik jeg også erhvervet mig kataloget fra Thisted Teaterkreds, og jeg kan da se der er flere forestillinger som jeg bare må deltage i. Det glæder jeg mig til. Hvis du også har lyst til at følge med i hvad Thisted Teaterkreds kan byde på, kan du finde meget mere på Thy360.dk

Kærligst Iben

Hvis du ellers har lyst til at følge med i, hvad jeg foretager mig, kan du gøre det på

Facebook Heartishome

Instagram Heart_ishome

Og jeg kan træffes på 61695406, hvis du har brug for at bestille en tid til behandling

Du kan også bestille tid online

p.s.

I AL EVIGHED

Carte Blanches forestilling “I al evighed” tager udgangspunkt i K. E. Løgstrups berømte citat om, at vi alle holder hinandens liv i hænderne. Ud fra citatet har vi skabt en forestilling, der indbyder unge og voksne til at udforske livets helt store spørgsmål.

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre,
uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd.
Det kan være meget lidt, en forbigående stemning,
en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker,
en lede, man uddyber eller hæver.
Men det kan også være forfærdende meget,
så det simpelthen står til den enkelte,
om den andens liv lykkes eller ej.”

K. E. Løgstrup

Vi skaber et fredfyldt helle, hvor vi gennem fortælling og handling giver dig et helt nyt syn på kirkerummet – og måske også på dig selv.

De bedste hilsner

Carte Blanche

 

Sårbarhed og styrke. Balance

Sårbarhed – er det en styrke eller en svaghed at bede om hjælp?

Det kræver mod at vise sin sårbarhed

Sårbarhed kan lyde som et svaghedstegn, men er det det? De fleste syntes, det er helt i orden at andre beder om hjælp, men hvis det gælder dem selv? ja, så burde de kunne klare det selv. Moral er godt dobbeltmoral er dobbelt så godt, siges det. Jeg anser sårbarhed som en enorm styrke. For det kræver mod at være sårbar – at stille sig frem og vise sit inderste er meget følsomt og sårbart og mange mennesker afholder sig simpelthen for at modtage hjælp af frygt for at hele korthuset falder sammen, hvis man først åbner for posen.
Nogle gange tror vi, at vi skal klare alting selv. At vi burde kunne tage os af os selv og alle andre på en forsvarlig måde, bare fordi vi er voksne eller arbejder med at tage os af andre mennesker i det daglige. Det er faktisk ikke meningen, vi skal kunne alting selv.
Det er okay at tage mod hjælp. At dele sine bekymringer, sin angst, vrede, mistillid, sorg eller hvad der tynger med en anden.
Hvis der er problemer med bilen, kører de fleste af os bilen på værksted, og får mekanikeren til at kigge på det og løse problemet. Hvis bilen mangler benzin eller olie fylder vi på…..Men hvad med dig selv?

Hvornår får du fyldt tanken op og ladet batterierne?

Tømt hovedet og brystet for det, som tynger dig? Og skal du være helt overloadet eller under gulvbrædderne, før du siger JA til dig selv og får hjælp? Jeg mener, du skal komme, før det er så slemt, at du har svært ved at se dig ud af problemerne – af kærlighed til dig selv og dem du elsker.

Hvis du ikke tager dig af dig, er du ikke til meget hjælp for andre – for det er alt for svært at hælde fra en tom kande. Hjælp dig selv før du hjælper andre. Fyld dig selv op – så du har noget at give til dig og andre.
Jeg vil med glæde hjælpe dig med at “rydde op i dit indre” og finde mere overskud i hverdagen og livet. Sig ja til din sårbarhed og start der, hvor du virkelig kan gøre en forskel, nemlig med dig selv.
Kærlig hilsen
Iben🥰

Hos Heartishome beliggende midt i Thisted tilbyder jeg TFT, NADA øreakupunktur, gåterapi, retræte og healing samt samtaleterapi.

Personligt lader jeg op i naturen. National Park Thy er et af mine fortrukne rekreationsområder. Her nyder jeg lange gåture med gode veninder eller alene. Sover i shelter. Bader i havet og fjorden året rundt. Står på paddleboard i Thisted ro- og kajakklub og er ved at lære at surfe. Vand er lige mig.
Følg mig evt. på Instagram Heart_ishome.dk
Facebook Heartishome
en bog bliver til

En bog bliver til

En bog bliver til

om

Tro, håb og kærlighed en skøn treenighed

En bog bliver til

I mig vokser en bog – en bog bliver til. Det lyder næsten som en fødsel, og det er det måske også? Jeg glæder mig til at holde barnet/bogen i mine hænder.

Jep, så er jeg på vej igen, igen. Hvor går vejen hen? Ingen ved det eller én gør måske, GUD?

I hvert fald er jeg nået dertil, at jeg har givet op – givet op i positiv forstand. Således at jeg har overgivet mig – overgivet mig til det, der er større end mig. Overgivet mig til troen. Troen på at der er noget, der er forudbestemt eller skæbnen om man vil, eller hvad vi vælger at kalde det – at der er noget, som jeg skal opleve i dette liv, og at jeg bliver ledt af de veje, jeg skal for at få de oplevelser. Alt sammen for at jeg kan blive mere og mere mig. Og alt sammen for at jeg kan lære af det.

Lære at det, det hele handler om i livet er Kærlighed. Alt er kærlighed. Meget er gemt bag frygt – men bag al frygten er der kun glæde og kærlighed – og lys.

I dag mærkede jeg, at min bog vokser og vokser, ordene pibler frem og venter på at blive skrevet sammen til det, jeg kan kalde min bog. Indtil videre er der mange titler i spil og mange kapitler, og intet ligger fast endnu, kun det, at jeg VED, at jeg skriver en bog. Og det er egentlig nok. For jeg ved også, at jeg bliver ledt den vej, jeg skal, for at bogen bliver til.

Det er her troen og min indre viden træder frem. Jeg lytter mere og mere til det, jeg “hører”. Når GUD taler til mig, når andre siger noget til mig og til det, jeg siger til mig selv. Og det føles trygt og godt og let.

Jeg VED bare, at jeg har noget på hjertet, noget som er vigtigt at fortælle, og noget som andre har interesse i og brug for at vide, høre, læse og se.

Samarbejde med journalist om bogudgivelse

Håber du har lyst til at være heppekor og læse min bog og komme til mine foredrag. Jeg har allerede et godt samarbejde med min forlægger Per Nielsen(journalist og hypnotisør)Potentialis og idémand bag Hotlines.

Per og jeg taler sammen ca. 1 gang om måneden omkring vores bøger og ideer til disse. Det er en meget givende, inspirerende og kreativ proces at have dette fællesskab om bogens tilblivelse.

 

Knus Iben Kronborg

Hvad drømmer du om? Hvad siger din indre viden, er din vej?

Følg mig på Facebook og Instagram, hvor du også kan følge med i udviklingen af en bog bliver til.