Agger-Bøgsted rende. Den smukkeste vandretur

Hejsa, i får lige et par highlights fra den sidste del af den ca. 80 kilometer lange tur langs vestkysten fra Agger til Bulbjerg, som min kusine og jeg har tilbagelagt over flere etaper dette forår, sommer og efterår🙏😊. Vi har gået flere af ruterne mere end en gang og disse billeder er fra ruten Agger-Bøgsted rende. En fantastisk tur i den smukkeste natur. Kan klart anbefales til alle, som elsker natur og vandring. Vi har virkelig nydt hinandens selskab og fået nogle uforglemmelige minder. Vind i håret, smil på læben, kilometer i benene og jeg kan blive ved. Og selvfølgelig et velfortjent dyp i bølgerne efter endt vandring. Glæder mig til vi tager den i et stræk😊. Tak til alle de dejlige mennesker som undervejs har fragtet vores bagage og lagt shelter, udestue, sommerhus og vandrehjem til. Helt fantastisk har det været🙏❤️.
Kærlig hilsen
Iben❤️❤️❤️

Hvem bestemmer i dit liv?

Noget om at træffe bevidste valg og tage ansvar for dig selv.

Hver dag stilles vi overfor hundredevis af valg. Og ofte vælger vi pr. automatpilot, og det er sikkert meget godt i mange tilfælde, men der er også tilfælde, hvor den lille ekstra eftertænksomhed eller mærken efter, hvad er det rette for mig at gøre, er givet rigtig godt ud.

Er det f.eks. okay at melde afbud til en hyggelig middag med vennerne, simpelthen fordi du ikke har lyst eller hellere vil noget andet?
Må du sige nej tak til en biograftur med en gammel ven, fordi jeres venskab ikke længere giver dig det, som du har brug for?
Kan du tillade dig at melde afbud til tante Odas fødselsdag, fordi du simpelthen ikke orker at høre på de samme gamle anekdoter, som du har hørt 100 gange før eller om de sygdomme naboerne har?
Må du gerne lave let aftensmad flere gange om ugen, og behøver det være økologisk?

Jeg fornemmer, at mange stiller ekstremt høje krav til sig selv, og tænker jeg er nødt til at tage med til festen, nu har de jo inviteret. De bliver da skuffede, hvis jeg ikke kommer osv. Men hvis ansvar er det egentlig, hvis de bliver skuffede? Det er vel deres! Akkurat som det er dit ansvar at træffe de bevidste valg, som gør, at du gør det, som er bedst for dig, og ikke bare det du syntes, du bør gøre, eller hvad du tror, der forventes af dig. Også på arbejdspladserne er der nogle, som tager ”overansvar” og gør både sit eget og flere kollegers arbejde. Det slider, giver stress og fratager de andre muligheden for at bidrage med deres særlige bidrag.

Jeg møder mange, som ligger under for gamle normer og forestillinger om, hvad der er det rette at gøre? Og helt ”glemmer” eller undertrykker, at de faktisk har det frie valg til selv at vælge, hvad der er det bedste for dem. Og at de i bund og grund er de eneste, der ved, hvad der er det bedste. Mange stiller enormt høje krav til sig selv om, hvad deres bidrag skal være. Mindre kan som regel gøre det.

Hvis du indimellem har svært ved at træffe en beslutning om noget er godt for dig, eller du skal undlade at gøre det, så er det en rigtig god idé at trække dig lidt tilbage i stilhed og mærke efter, om du skal vælge til eller fra. Hvis det føles let og godt at tænke på det, du skal, så er det let og godt. Hvis det føles tungt og svært, så må du overveje, om modstanden kommer fra det sted som siger, det her skal jeg ikke deltage i eller gøre. Det kan også være bestemte mennesker eller sammenhænge, som dræner dig for energi, og så må du tage hensynet til dig selv og melde fra, eller skabe vilkår for dig selv, så du kan deltage på en måde, som er okay for dig. Det må du faktisk gerne – det er din opgave og dit ansvar at passe på dig selv…….

Håber det giver stof til eftertanke eller provokerer dig lidt til at tænke over, om du kører på autopilot eller træffer de bevidste valg. At gøre begge dele er naturligvis også en mulighed.

Kærlig hilsen
Iben

Hvad er ensomhed for en størrelse?

Jeg tror på, at ensomheden for alvor opstår, når du som person, forlader dig selv. Lad mig give dig et eksempel fra mit eget liv. Jeg var sammen med en ven, hvor jeg følte mig glad og virkelig godt tilpas i dejligt givende selskab. Vores samvær blev afbrudt af en udefrakommende begivenhed. Vi fik ikke afsluttet samtalen, samværet og jeg valgte bare at gå. Lidt længere fremme i mine tanker gik det op fra mig, at det som skete var, at jeg blev den lille pige, som i barndommen havde fået oplevelsen af at blive forladt eller stå alene tilbage uden nogen til at tage sig af mig. Nu i den ovenstående situation regredierede jeg til et tidligere stadie, indtil jeg opdagede det, og den voksne Iben kunne tage sig af den lille indeni, som følte sig forladt.

Så når eller hvis du opdager, at du føler dig forladt eller ensom – tænk over, om det rent faktisk er dig selv, som lige har ladet dit eget indre barn være ”alene hjemme” lidt for længe? Og det vilde er, at du nemt kan tage dit indre barn på skødet og trøste hende/ham, indtil dit indre barn igen er trygt, og du kan fortsætte med det, du er i gang med. Akkurat som du ville gøre med et barn, som stod foran dig og havde bruge for en voksen. Og når du så opdager, at der er en voksen hjemme så er trygheden genoprettet og følelsen af ensomhed og forladthed som oftest opløst.

Håber det giver mening. En simpel lille øvelse med en kæmpe effekt er min erfaring.

Jeg er fuldt ud klar over, der er mange grader af ensomhed. Dette var blot et eksempel fra mit hverdagsliv, som jeg fik lyst til at dele med dem, som eventuelt kan bruge det.

Mit bedste råd til de, som føler sig ensomme er – ræk ud og snak med andre om det. Der er altid nogle, som kan hjælp dig.

Kærlig hilsen
Iben

Forandring kan virke skræmmende og fyldt med lykkeøjeblikke

I disse dage forgår der en forvandling i mig. Jeg kan mærke der sker noget, og det føles nyt og lidt mærkeligt. Det der sker er, at jeg er meget mere i ro, end jeg tidligere har været. Der er stille indeni og uro, frygt, tanker og bekymringer er aftaget så meget, at jeg af og til tvivler på der overhovedet foregår noget som helst på øverste etage!! Og det at der er så stille, er faktisk også lidt skræmmende. Kan jeg godt bare gå rundt og være helt rolig, tage tingene som de kommer ikke bekymre mig, om det der skal ske om lidt, have en plan for dagen, ugen, året, livet? Bare lade mig flyde med i tillid til, at der sker det, som skal ske. Ja, det er muligt og som sagt lidt skræmmende, fordi det er nyt og uvant. At være så meget mere i væren og ikke gøren. Men det giver også en hel verden af frihed. Tillid og tro på at alt ordner sig på allerbedste måde. Jo mere jeg slipper trangen til at kontrollere, forudsige, regne ud og planlægge, jo lettere sker alting for mig. Mennesker tilbyder deres hjælp til alverdens ting, klienter henvender sig og udtrykker stor glæde og taknemlighed for den hjælp jeg kan tilbyde, børnene trives, jeg trives, mine omgivelser bliver smukkere og smukkere dag for dag. Livet bliver dejligere og alle de små ting i hverdagen påskønner jeg på en helt anden måde.

Jeg har en masse små daglige lykkeøjeblikke, ”Lykkeforstærkere” som jeg ikke tidligere har været så bevidst om, hvor meningsfulde er for mig. Nogle af mine lykkeforstærkere er at bade i fjorden/havet. Meditation. Samvær med børnene, venner, familie. Samtaler med veninder. Træning. At hjælpe andre. At dele min viden og inspirere andre. Sidde i solen. Opholde mig i naturen. Smukke blomster i mit hjem. Sund mad. Dagdrømmeri. At blive kendt, genkendt og anerkendt på mine tanker, ideer og holdninger. Yoga. Min frihed – frihed til at træffe de valg jeg har brug for. Og meget andet.

Hvad er dine lykkeforstærkere?

Og har du lyst til at læse mere kan bogen ”Lykkeligere”, måske give god inspiration?

Ha´ en fantastisk dag.

Ræk ud hvis du har brug for hjælp til at finde din vej ind i roen eller troen på, at det også er muligt for dig at skabe det liv, du drømmer om. Og husk handling skal der til for at forandre, det er ikke blot væren det hele starter med, en handling kan være at gøre bare én af de ting, du har tænkt over længe, men ikke fået gjort. Du er stærkere end du tror. Du kan finde din indre styrke og gøre det, du så gerne vil gøre. En enkelt  handling vil sprede ringe i vandet, og når du ændrer på én lille bitte ting, vil der ske forandringer både i dig og alle dem omkring dig – det er Power.

Knus og kærlige tanker

Iben

Butterfly Effect, Bølge, Følg, Virkning

Sådan kommer du frem – sæt den ene fod foran den anden

4 dages vandring gennem skov, strand og by.

En rejse gennem det danske landskab fra Thisted-Klitmøller-Hanstholm-Lild-Fjerritslev.

Taknemlighed er nok det, som bedst beskriver min vandring gennem dette smukke område. Taknemlighed over at leve i et frit land. At møde smukke, venlige og hjælpsomme mennesker på ruten. At dele oplevelsen med min dejlige kusine. Taknemlighed over min stærke krop, som legende let, klarer alle 105 kilometer uden nogle skader.

Frihed, frihed synger havet, som vi vandrer langs, og hvor jeg elsker den frihed. Efter hver dags vandring skulle jeg jo som en naturlighed lige have en dukkert og hvilken nydelse. Der er højt til himlen og vejret viser sig fra sin allerbedste side med lige dele sol og skygge, så vi aldrig får det for varmt eller koldt.

Undervejs gør vi holdt og overnatter hos venner eller B&b, og sidste nat hos venlige mennesker, vi ikke kender, som helt uden betænkeligheder overlader deres sommerhus og bil til os. Og siger vi kan gøre, som om vi er hjemme, hvorefter de selv kører hjem. Dejligt. En venlighed og tillidsfuldhed, som rammer lige i hjertet. At sove på overdækket terrasse med regnen silende ned og stå op til en ny solrig dag, er bare det bedste.

Og hvad sker der indeni på sådan en vandring? Det ved jeg egentlig ikke. Alt og intet. Og skal der ske noget bestemt? Jeg mærker roen helt ind i knoglerne. Naturen er for mig indbegrebet af ro, og kan som intet andet kan gøre nær så effektivt – minimere stress. Hvorfor gør vi det. Fordi vi kan, og elsker det. Det er hverken første eller sidste gang, vi tager en tur af den slags.

Ude i landet er der mange smukke steder at holde sine pauser. Blandt andet nyder vi godt af de flotte toiletfaciliteter og vandposter i de mange kirker, der passeres på sådan en tur og madpakken nydes i skygge af store træer eller siddende på stranden eller på en stor sten. Pauser kan tages alle steder. Lidt yoga og udstrækning fik vi lavet på cykelstien, i græsset, i stenene på stranden og op ad vejskilte. Vi havde en 18 kilometer lang vandring langs havet, i sandet – en dag med 8 timers vandring alt i alt. Det var hårdt, vildt og godt. Det er i øvrigt den længste ubeboede strækning i Danmark 22 km i alt. Og vi følte da af og til, det var en ørkenvandring, og at Lild flyttede sig i den forkerte retning i horisonten, men sikke en følelse at nå frem. Glade og trætte. Lige klar til at nyde en god fiskemenu på den lille lokale.

Hver dag var der selvfølgelig NADA-nåle i ørerne, afslapning, mad, drikke, hygge, grineflip og andet skørt. Jeg glæder mig allerede til næste tur.

Håber det må inspirere, hvis du går med en drøm om at vandre. Turen starter lige udenfor din egen fordør. En vandring kan for mig også være at gå 20-25 kilometer ud og tage bussen hjem.

Kærlig hilsen

Iben

 

“Sådan-hed” en skøn buddhistisk historie

Historien om sådan-hed.

Handler om ikke at bedømme alting, men lade tingene være som de er
– i tillid til, at alting nok skal udfolde sig, præcis som det er bedst.

En fattig bonde havde en meget smuk og fin hest.
Så fin, at kejseren ønskede at købe den.
Så kejserens udsendinge kom til manden
og tilbød ham præcis hvad han ønskede sig for hesten.
Guld, diamanter – han kunne få lige, hvad han ville ha.

Men bonden sagde nej.
Han havde så stor kærlighed til sin hest, at han ikke ville skille sig af med den.
End ikke for alle de værdifulde ting, kejseren tilbød.

De andre landsby-boere  sagde til bonden:
Du er da ikke rigtig klog.
Kejseren tilbød dig jo penge,
så du kan leve resten af dine dage for dem.
Og nu har du bare din hest.

Og bonden svarede:
Lige nu er det sådan, at jeg har min hest og det er jeg glad for.

Pludselig en dag var hesten løbet væk.
Landsby-boerne sagde:
Der kan du bare se. Nu har du hverken hest eller penge.
Du skulle ha taget imod kejserens tilbud.

Og bonden svarede:
Lige nu er det sådan, at jeg ikke har min hest.

Efter et stykke tid kom hesten tilbage.
Med den fulgte 10 vilde heste, som bonden nu kunne kalde sine.
Landsby-boerne måbede lidt.

Og bonden sagde:
Lige nu er det sådan at jeg har min hest og 10 vilde heste.

De 10 vilde heste skulle rides til.
Bondens søn hjalp ham med det.
Under tilridningen faldt sønnen af én af hestene og brækkede sit ben.

Og landsbyboerne sagde:
Der kan du bare se.
Det er slet ikke en god ide at tage vilde heste til sig.
Nu har du ikke din søns hjælp mere.
Du skulle ha taget imod kejserens tilbud.

Og bonden svarede:
Lige nu er det sådan, at min søn har brækket sit ben.

Pludselig udbrød der krig i landet.
Kejseren indkaldte alle unge mænd til værnepligt.
Også alle unge mænd i bondens landsby.
Men fordi bondens søn havde brækket sit ben, kunne han ikke deltage i krigen.

Og ….sådan kan vi blive ved.

Begivenheder sker.
Vi har ikke en jordisk chance for at vurdere, om det, der sker, er godt eller skidt.

Så vi kan lige så godt lade være med at bedømme alting. Det giver en kæmpe frihed at slippe kontrollen. Let go Let God.

Bare gøre det, der føles rigtigt i hjertet. I tillid til, at alting udfolder sig på bedste måde.
At universet og vores åndelige hjælpere har styr på det.

Knus og kærlighed Iben

Vandring i det Thyske

Vandretur i det Thyske.

Vi stak af fra Thisted lørdag. Pga. sygdom blandt besætningen måtte vi snyde lidt og lade os transportere til første stoppested Klitmøller. Hvor vi dog formåede at gå hele 13 kilometer i blandet terræn, skov, klit, strand. Skønt med vind i håret og kilometer i benene. Natten tilbragte vi i en dejlig uopvarmet udestue godt begravet i vores soveposer – skønt. Næsten shelter, men dog ikke helt. I netop de dage var der frost om natten og den ene af vores luftmadrasser havde ingen luft, så vi syntes, det var helt velfortjent at tage en mellemløsning.

Søndag stod den på vandring igen, og da vejrudsigten tydeligvis bød på masser af blæsevejr langs kysten valgte vi at gå en lille tur på 22 kilometer i skoven. Fantastisk tur og skønne steder og læ ikke mindst. Vi endte ved Vandet sø, hvor blæsten stod frisk over søens vande – perfekt til kite-surfing – dog ingen ude denne dag.

I skovbunden blev der tid til hvil og forfriskninger. Benene op ad et træ – med tanken i baghovedet om, at skovflåter kan være aktive – men da jeg lige har været i behandling for formodet borrelia-infektion, tænkte jeg, det nok ikke var min tur. På et tidspunkt blev vi overhalet af en helikopter – men vi følte på ingen måde, vi var blevet væk, så det var højst sandsynligt ikke os de ledte efter – min kort kyndige kusine holdt desuden stram styring med, hvor vi forvildede os hen. Så jeg overlod trygt den del til hende ellers havde vi sikkert også fået nogle ekstra kilometer i benene – når vi skulle ud på en af mine genveje, som kunne vise sig at være en omvej……

Mandag stod ruten på Klitmøller-Hanstholm. Vi startede ud med at gå i klitterne – det blev dog ret uvejsomt på et tidspunkt, og vi måtte trække op og gå på cykelstien – det gjorde ikke turen mindre smuk. Men noget mere farbar. Vi aftalte at gå i stilhed 1 times tid af 2 gange – jeg nød det. Syntes det giver så godt ikke at være social – men stadig sammen. Et par timer i indre dialog eller på indre bane kan give store åbenbaringer. Og der var da også flere ting, som faldt på plads for mig, som det så ofte sker, når jeg går.

Sikke et smukt syn det er at se Hansholm rejse sig med store grønne bakker. Virkelig et syn man skal unde sig selv. Næsten i Hanstholm besluttede vi at holde en lille pause ved havet. En lille halv time på ryggen i det varme sand – skønt, og depoterne skulle selvfølgelig også fyldes op med juice og chokolade. Og den store bader som jeg er, var nødt til lige at tjekke om havet var indbydende – det var det. En badetur blev det dog ikke til i denne omgang. Til gengæld så vi et smukt rådyr, som smuttede over klitterne mod stranden. Flot.

Fremme ved Hanstholm ville vi slå smutvej over en mark – hvor der på skiltet stod, der kunne gå dyr. Og det gjorde der. Halvt inde på marken opdager vi, at der kommer 20 skotske Highlands kvæg op over en bakketop, så vi lister lige så stille ud samme vej, som vi kom. Der er ingen af os, der har helt samme tav på dyr som Crocodille Dundee. Så vi skulle ikke nyde noget.

Velankommet til Hanstholm måtte vi jo besøge det berømte Hanstholm center for at proviantere til aftensmaden og næste dags vandring. Det fik vi gjort og uden for centeret møder vi en dame, som kigger anerkendende på os og spørger om vi er to vandrere. Og det må vi jo indrømme, vi er. Så viser det sig at være vores værtinde på det skønne Bed and Breakfast(Hanstholmgaard), hvor vi har booket en overnatning. Ja, det er en lille verden, vi lever i. Hun tilbyder os et lift, men nej. Vi er jo vandrere, så vi foretrækker at gå hele vejen. Forinden skal vi lige en smut forbi det skønne sted på Hanstholms mest befærdede strøg, som hedder Vandkantshuset.

  

 

 

 

 

 

Mange kreative sjæle har slået sig sammen om at drive dette sted, som byder på smukke sager for enhver smag indenfor kunsthåndværk. Flere af kvinderne er min kusines tidligere kolleger, og der bliver tid til både snak, rundvisning og kaffe, mens vi hviler benene en lille stund inden turen fortsætter mod Hanstholmgaard.

 

Efter en skøn lille aftenstur langs stranden kunne vi sætte os til bordet og nyde Susannes lækre tomatsuppe med diverse bønner – vi har jo lært at proteiner skal der til.

Efter en god nats søvn i prinsessen på ærten senge. Var vi klar til hjemturen. Som gik mod Thisted over Ræhr, Sårup og Nors – smuk rute med udsigt til Hanstholms flotte høje bakker, skove og skøn natur. Med pit-stop på kirkegården i Nors. Hvor der var dejligt fredfyldt, solskin og bare godt at sidde i solen og hvile benene og nyde en velfortjent snickers og godt med vand. I øvrigt kan kirker og kirkegårde anbefales, når man skal have fyldt drikkedunken og træde af på naturens vegne – næsten altid er deres toiletter åbne for forbipasserende eller vandrere, som vi jo ynder at kalde os.

Det skal næsten også nævnes, at vi hver morgen lavede yoga inden vi begav os ud på vandring og hver dag efter endt vandring slappede af med NADA-øreakupunktur i 45 minutter – hvor der vist også blev sovet lidt. Måske det alt sammen var med til at gøre turen endnu bedre og holde kroppen i fin stand hele vejen?

Vel hjemme igen. Følte jeg trang til en dukkert. Og det var helt fantastisk at vaske sveden og støvet af og køle sig lidt i Fjorden inden et lille hvil i saunaen.

Og hvad vil jeg så sige med denne lille historie. Ja, såmen bare – tag vandreskoene på og kom af sted. Det er så fedt bare at gå derud af uden at have et bestemt mål eller noget specielt, man skal opnå, men bare være med det der er, og det der opstår. Tag mulighederne som de viser sig. Og tag imod hjælp og husly og tag bussen hjem, hvis det er nødvendigt, men kom af sted, det er fedt. Vi gik 75 kilometer på 3-4 dage, og det var skønt, ingen skader og masser af sjov, hygge, stilhed, tid til eftertanke, smukke naturoplevelser – gode madpakker og lækker suppe. Keep it simple.

 

Knus Iben

Stilleretræte

Så er det tid til en lille update omkring stilleretræte, som jeg var på i april 2019. En hel weekend fra 17.00 fredag til søndag kl. 15.00. I absolut stilhed med mig selv og det omgivende samfund. Midt ude på landet i Guds smukke natur. Omgivet af marker og skov så langt øjet rækker. Kan man ønske sig noget bedre sted at finde ind i sig selv og connecte med det, som er større end mig? For mig er det en lang forkælelses weekend. Selv maden er der sørget for. Blot skal jeg møde op og indtage den lækre mad, som bliver serveret. Bare det er helt fantastisk. Jeg boede i en skøn lille “lejlighed” med alt, hvad man har brug for – seng, stol, skrivebord, lænestol. Eget bad og toilet og lille tekøkken. Magisk udsigt over markerne og fuglefløjt fra fuglene, som bor lige uden for vinduet. Smukke gule sommerfugle fløj rundt som i lystig leg, for at vise letheden. En enkelt snog mødte vi også på en af vores vandreture i skoven. Flot er den. Dagene forløb med centrerende bøn 2-3 gange dagligt i fællesskab med de øvrige deltagere og en meditativ vandring. Al den øvrige tid er til fri afbenyttelse.  Der nød jeg at fordybe mig i litteratur. Blandt andet arbejdede jeg en del med Byron Katies “Elsk det som er”. Og selvfølgelig blev der tid til mange små hvil, for man bliver godt nok træt af al den ro, fordybelse og indre arbejde. NADA fik jeg også hver dag – skønt.

Det jeg mærker, for hver gang jeg er af sted er, at jeg kommer nemmere og nemmere ind i roen og bliver der, og har generelt også hjemme let ved at finde ind i roen.  Man skal næsten kun sige luk øjnene og træk vejret dybt………., så er jeg den der er væk, koblet af og i meditativ tilstand, nogle gange halvt sovende. Har opdaget, der efterhånden ikke er meget, som kan hidse mig op. At jeg lever mere og mere i nuet, uden de store bekymringer for i morgen og fremtiden generelt. At der bliver sørget for mig, og at jeg guides til at træffe de rette beslutninger på rette tidspunkt. Jeg har lært at overgive mig til det, der er større end mig og have tillid til ,at der sker det for mig, som skal ske. Jeg oplever på daglig basis, at det som jeg ønsker og beder om for dagen opfyldes og det er en fryd at være vidne til. Så husk bed om hjælpen fra det, der er større end dig, og du vil modtage. Hold dig åben og modtagende, så er der gaver alle vegne på din vej.

Lyt til din intuition og mavefornemmelse. Dit hjerte lyver ikke, men dine tanker kan tage dig steder hen – og fortælle historier, som ikke er sande, men blot det, de er – historier. Jeg har et godt eksempel på det fra en smuk kvinde Brené Brown, som taler om sårbarhed og mod. Hun fortæller fra sit eget liv, om en situation hvor hun og hendes mand sammen svømmede over en bred sø, og hun med stor alvor og dybde i et fortroligt øjeblik fortæller ham, at han betyder alt for hende. Han svarer fraværende “ja, søen er lækker”. Hun bliver skuffet og vred over dette svar. Inde på bredden undersøger hun igen, hvad han mener med det. Han fortæller, at han ikke kunne høre hende, at han havde et panikanfald og tanker om, at noget forfærdeligt ville ske, idet han havde drømt om det om natten. Brené først fortolkning var “han elsker mig ikke længere og vil snart fortælle, at han vil skilles”. Men med de uddybende spørgsmål bliver det klart, at det er “historier”, hun opfinder. Moralen er, undersøg hvad den anden siger – uden at overfortolke. Gad vide hvor ofte vi går skævt af hinanden? Fordi vi lader tankerne digte historier uden, vi er kritiske nok og undersøger, hvad der er sandt. Og om vi har forstået den anden.

De kærligste hilsner Iben

    

Glæde

 

Glæde – Hvad skaber glæde hos dig?

Hos mig er det mange små ting, som er vigtige for mig.
Jeg vil gerne dele min erfaringer med mig. Måske kan du bruge noget af det i dit liv også?

Taknemlighed
Når jeg vågner om morgenen, er det med et smil på læben – i hvert fald de fleste dage. Jeg er glad for mit liv og mine mange muligheder.
Jeg forsøger at have fokus på alt det gode, der er i livet og giver det al min energi. Dukker der noget op, som jeg føler er mindre godt. Kigger jeg på det, og tænker hvad er gaven i det? – og hvad skal jeg gøre med det. Jeg trækker vejret med det og mærker, hvordan det i løbet af få vejrtrækninger kan ændres til ro og væren med det der er. Jeg bruger også gerne en stille guidet meditation – for at skabe fred indeni.

Tid til mig selv
Noget af det allervigtigste for mig er Iben-tid. At jeg hver dag har tid, hvor det udelukkende er mig, som bestemmer, hvad der skal ske. I den tid gør jeg selvkærlige handlinger for og med mig selv. Det kan være alt fra motion, NADA, badning, yoga, se film, læse en bog, sove, kigge ud i luften, skrive, gå en tur eller bare stille væren med mig selv. Snart tager jeg på stilhedsretræte – det er den bedste gave – helt fantastisk kan klart anbefales.

Frihed
Min frihed betyder alt for mig. Jeg er dybt taknemlig for at være født i et frit land. Og at kunne råde over min tid. I jobbet som afløser og selvstændig, hvor jeg selv bestemmer, hvilke dage og hvornår jeg vil og kan arbejde – har vist sig at være den absolut bedste løsning for mig. Smiler bare ved tanken om det. Hvem skulle tro det kunne betyde så meget – men jo, for mig er det, det ultimative selv at bestemme – så kan jeg sagtens arbejde mange timer, når bare jeg selv må bestemme hvornår…

Lys/skønhed
Jeg elsker smukke ting, blomster og udsmykning og har brug for dagligt/ugentligt at udsmykke mit hjem med smukke blomster eller andet – det gør mig glad at lave den slags kreative sysler. Og lukke lyset ind – elsker solen. Varmen.

Relationer
Mine relationer er det allervigtigste i mit liv. Jeg elsker at omgive mig med de bedste veninder, venner og familie. Hver eneste dag har jeg kontakt til mit netværk af smukke givende mennesker. Nogle gange snakker vi sammen, andre gange er det en lille kort besked eller mange, andre gange besøg. Og igen andre gange er vi sammen flere dage – hvor samværet og væren er det eneste, som er på programmet. Krydret med lidt mad og drikke indimellem.

Tryghed/tillid
At jeg kan stole på de mennesker, som er omkring mig – have tryghed i det, jeg beskæftiger mig med. At være der, hvor jeg kan være helt mig selv, og elsket som præcis den jeg er. At blive accepteret og respekteret for det jeg står for.

Sundhed/motion
Flere gange om ugen dyrker jeg motion i det nærliggende motionscenter. Ud over motionen dyrker jeg mine relationer samme sted. Dejligt at kombinere de to ting. Min sundhed betyder meget for mig, og en overgang droppede jeg motionen – hvilket tydeligt viste sig på humørbarometeret efter nogle uger – jeg blev trist og indesluttet – så hurtigt i gang igen. Jeg bliver simpelthen glad af at holde mig i gang rent fysisk.
På madsiden er der plads til forbedringer – jeg elsker god mad og gerne sund mad. Det vigtigste for mig er, at jeg føler mig tilpas med det, jeg spiser. Spiser jeg ”usundt” en dag – tillader jeg mig at nyde det, ellers er der jo ingen glæde ved det – hvis den dårlig samvittighed fylder det hele!

Frisk luft/badning i saltvand
Hver dag skal jeg ud i den frise luft, gerne i skoven, stranden eller nærliggende park. Jeg bruger naturen som opladning. Min absolutte favorit er badning i saltvand – det gør jeg 2-3 gange om ugen – gerne året rundt. Det er som en ”saltvandsindsprøjtning”. Det er umuligt at være sur, når jeg bader. Og ofte får vi os et godt grin sammen, hvis jeg bader med andre. Saltvand kan noget helt særligt, når det kommer til renselse af alt fra smerter til gamle traumer.

Dele ud af min overflod/Være noget for andre
Jeg elsker at dele ud af det jeg har. Uanset om det gælder erfaringer, tanker, penge, tid eller andet. Og det fedeste er, jo mere jeg deler jo mere får jeg tilbage – ren win, win

Hele mit liv har jeg delt ud af mig selv og det bliver tydeligere og tydeligere for mig, hvor stor en forskel jeg har gjort i nogle andre menneskers liv – blot ved at være mig. Og det tænker jeg alle skal huske at være meget opmærksom på. DU GØR EN FORSKEL FOR MANGE MENNESKER – BARE VED AT VÆRE DIG. Så vær ikke nærig – del ud af dig selv – for ingen andre er præcis som dig og der er brug for hver og en af os – ellers mangler der en brik i livets puslespil.

Har du lyst til at snakke med mig?
Om, hvordan du kan få mere glæde, frihed og selvkærlighed ind i livet, så skriv eller ring til mig – jeg deler gerne…

Kærlig hilsen
Iben