Om Healing:
At heale betyder at gøre hel. Under en Reikihealing overføres ”Universel Livsenergi” til dig. Energien kanaliseres gennem mine hænder til dig. Reiki-energien er energi fra “Den Universielle Kilde”.

Hos Heartishome forgår det på den måde, at du ligger på briksen med et tæppe om din krop. Jeg lægger mine hænder på de 7 forskellige chakraer på din krop og healingen finder sted. Alt du skal gøre er at være åben og villig til at modtage den kærlige healing fra universet. Under healingen modtager jeg mange beskeder fra mine åndelige vejledere. Disse videreformidler jeg til dig efter healingen, hvis du ønsker det, således du kan arbejde videre med forståelsen af det, som er på færde i krop, sind og sjæl.

Informationerne kan vedrøre specifikke emner, som du har ønsket jeg skal spørge ind til, eller det kan være det, som spontant presser sig på, fordi det er det, som er det vigtigste i dit liv lige her og nu. Der kommer aldrig beskeder omkring emner eller oplevelser(fortrængt materiale), du ikke er klar til at håndtere.

Reiki er healende energi i dybeste forstand. Når jeg kanaliserer denne livsenergi gennem mine hænder til din krop aktiveres kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv. Energien går til de dybeste planer af dit væsen. Den virker hvor du har mest brug for det, frigør energiblokeringer, renser kroppen for affaldsstoffer og arbejder for at genoprette balance. Den styrker din evne til at tage ansvar for dit eget liv og hjælper med at foretage de ændringer i holdning og livsstil der skal til for at leve et sundere og gladere liv.

Mine personlige erfaringer med Reiki er, at jeg bliver gladere, roligere og ofte meget overskudsagtig lige efter. Jeg har modtaget mange healinger og mærker tydeligt, at roen og det gode humør er kommet for at blive. Det har samtidig givet mig en stor grad af selvindsigt på mange, mange områder af mit liv, så jeg i dag kender mig selv meget bedre, og tydeligt kan sige DET ER MIG eller DET ER IKKE MIG, når jeg skal træffe valg. Selvom ændringerne sker hurtigt tager justeringerne tid for at blive effektive. Det tager ca. 3 dage for energien at bevæge sige gennem hvert af chakraerne. Derfor er det optimale interval mellem healinger minimum 21 dage.

Håber det har givet dig lyst til at prøve healing. En healing varer ca. 1 time.